Alting har en tid… Og tiden med små børn er kort! Hvorfor tillægges det så lav værdi og status at prioritere børnene i den korte tid, hvor de er små?
Som kvinde bliver jeg så træt, når jeg hører udtrykket ”tilbage til kødgryderne” som et argument mod at give bedre vilkår til dem, der vil passe de små derhjemme. Hvorfor er det blevet sådan, at arbejdet i hjemmet har absolut lavstatus, at dét at sørge for familiens ve og vel ikke tæller?
Hvorfor er det et muligt tab af karrieremuligheder og så videre, som skal være styrende for de små børns tid med mor og far? Jeg er mor til tre børn på 12, 15 og 17 år og er udearbejdende hver dag og er glad for det, men at stå i køkkenet og tilberede et måltid mad til min familie har også værdi. Den tid, jeg har brugt på mine børn, har jeg aldrig fortrudt!
Debatindlægget er skrevet af Christa Nyborg Cand.mag., underviser