DET ER ET HELT særligt syn, når floorballgutterne fra BK Skjold indtager Idrætshuset Østerbro hver tirsdag og torsdag formiddag. Gennemsnitsalderen på holdet er et stykke over 70 år, og for langt størstedelen var det deres første oplevelse med organiseret idræt, da de mødte op til første træning som en del af et forskningsprojekt af Center for Holdspil og Sundhed (CHS) på Københavns Universitet.
Selve forskningsforløbet strakte sig over 12 uger, men mere end fem år efter er de fleste af deltagerne fortsat aktive sammen. Og flere er kommet til, så holdet er vokset.
Som Jørgen, der har været med på holdet fra start, udtrykker det: ”Jeg tror, vi holder sammen, til sidste mand ligger i graven.” Og det er svært at være uenig, når man hører snakken gå lystigt over en kop kaffe til tredje halvleg.
Det aldrende floorballhold er et godt billede på, hvordan vi i tæt samspil mellem forskningen og idrætten kan nå ud til målgrupper, der ikke tidligere har været en del af idrættens fællesskaber. Og der er i den grad behov for at styrke forskningen på området.
Der er nemlig fortsat en social slagside i sundhed og fysisk aktivitet. Vi mangler ikke viden om de positive effekter af et aktivt idrætsliv. Til gengæld skal vi fortsat bruge forskning til at kvalificere arbejdet med, hvordan vi får skabt blivende aktive vaner både i idrætten og i landets kommuner.
WHO HAR SLÅET FAST, at fysisk inaktivitet er den fjerdestørste dræber på verdensplan. Samtidig er det påvist, at den manglende aktivitet leder til en lang række livsstilssygdomme med reduceret livskvalitet og enorme samfundsudgifter til følge. Derfor hilser vi det i den grad velkommen, at regeringen har gjort det til en prioriteret opgave at styrke ligheden i idrætsdeltagelsen. Og vi håber, at den også vil være med til at styrke det vidensgrundlag, vi skal stå på.
Vores udgangspunkt er, at idrætten er for alle. Derfor må hverken geografi, social baggrund, økonomi eller uddannelsesniveau stå i vejen for et aktivt liv. Hvis den agenda skal lykkes for os, er der behov for et stærkt nationalt partnerskab på området, der involverer både idrættens aktører, forskningsinstitutioner, patientforeninger og politikere både lokalt og på landsplan.
Alle parter spiller en vigtig rolle, hvis vi sammen skal nå målet i DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF’s) vision ”Bevæg dig for livet” om at være den mest aktive nation i verden.
Når vi sætter overliggeren så højt, så er det ikke taget ud af den blå luft. Vi har i Danmark et stærkt fundament, som i den grad giver grund til optimisme.
Vi er verdensførende inden for idrætsforskningen med Københavns Universitet og Syddansk Universitet som henholdsvis nummer et og nummer seks på The Academic Ranking of World Universities’ liste over de bedste idrætsfaglige universiteter i verden i 2018. Og med flere end 2,5 millioner medlemmer i idrætsforeninger på landsplan har vi en helt unik dansk model og tradition at bygge videre på.
Hvis vi skal blive ved med at rykke os på området og give endnu flere danskere sved på panden og smil på læben, så er der et stort potentiale i et tættere samspil mellem forskningen og praktikerne. Derfor har vi allerede i dag rykket forskningen helt ud i hallerne og på boldbanerne.
FORSKERE PÅ Aarhus Universitet undersøger eksempelvis, hvilke risikofaktorer der er afgørende for, om såvel motionister som eliteidrætsudøvere får skader.
Syddansk Universitet har for nylig påvist, at idrættens medlemstal følger antallet af kommunale idrætsfaciliteter. Og CHS har med støtte fra Nordea-fonden vist, at det er muligt at nå ud til nogle af de grupper, som normalt er svære at få i spil. Floorballholdet i BK Skjold er et godt eksempel, det samme er holdspil blandt ledige på jobcentre, fodbold og social integration for unge og motionsfloorball på plejecentre.
Når udenlandske forskere og medier kigger mod Danmark, skyldes det blandt andet den stærke kobling mellem forskningsinstitutionerne og den virkelighed, forskningen skal implementeres i.
Nogle af de store idrætstrends i foreningslivet i dag er opstået på landets forskningsinstitutioner. Fodboldfitness opstod i et tæt samarbejde mellem Dansk Boldspil-Union og CHS tilbage i 2011 som et mindre fysisk og teknisk krævende alternativ til fodbold med fokus på motion og fællesskabet.
I dag – mindre end 10 år efter – er der flere end 450 fodboldklubber i Danmark, der tilbyder fodboldfitness eller lignende former for motionsfodbold. Et andet eksempel er motionsfloorball, der er udviklet i samarbejde mellem CHS og Floorball Danmark i ”Bevæg dig for livet”. Siden 2013 har floorball haft en samlet medlemstilgang på over 60 procent.
Og den store forskning i sundhedseffekter af både håndboldfitness og foreningsfitness har været en stor medvirkende faktor til at starte tilbud til nye målgrupper for både kronikere og idrætssvage målgrupper. Den tætte kobling mellem forskning og praksis sikrer, at projekterne har liv, længe efter at resultaterne bliver trykt i et videnskabeligt tidsskrift.
For mens det er sundheden, der for mange inaktive er den store motivation for at kickstarte de gode vaner, så er det de stærke fællesskaber, der fastholder.
Vi har masser af evidens for, at idræt spiller en afgørende rolle for folkesundheden – ikke mindst i det forebyggende sundhedsarbejde. Alligevel udgør pengene til forebyggelse blot tre procent af budgettet i sundhedsvæsenet på tværs af EU-landene, mens resten går til behandling.
Vi har både i Danmark og udlandet rigeligt belæg for at sige, at en større satsning på det forebyggende arbejde i forskning og praksis på sigt vil komme mange gange tilbage som besparelser på behandlingen i sundhedsvæsenet.
VI ER ALLEREDE GODT I GANG med at løfte den vigtige dagsorden. I ”Bevæg dig for livet” er der indgået aftaler med de første 21 kommuner på landsplan, der forpligter sig til at arbejde for flere aktive borgere på tværs af alle forvaltninger.
Her kobler vi idrættens tilbud og viden om fastholdelse med kommunens kendskab til nogle af de målgrupper, der kræver lidt ekstra hjælp for at komme i gang. På nationalpolitisk niveau er der sat yderligere skub på den indsats med puljer til større inddragelse af foreningslivet i henholdsvis sundheds- og beskæftigelsesindsatserne i landets kommuner.
Vi håber, at erfaringerne fra indsatserne i visionskommuner og idrætsforskningen kan føre til yderligere politisk understøttelse af den anvendte forskning ude i virkeligheden, så den kan komme til gavn for så mange danskere som muligt. Vi har fortsat brug for mere viden, hvis vi skal have fat i de målgrupper, der har et særligt behov for støtte til at komme ind i de gode, aktive fællesskaber.
Derfor er der behov for at samle vores viden og forskning på idræts- og forebyggelsesområdet, så vi bedre kan koordinere og sikre fælles fodslag om fremtidens forskning og anvendelsen af den.
En løsning kunne være et statsligt organ, der med udgangspunkt i forskningen og med inddragelse af de relevante aktører kan bidrage til løsninger på nogle af de samfundsudfordringer, vi står over for, på tværs af politiske områder.
Vi ønsker at inspirere til, hvordan vi fremadrettet kan sikre et endnu stærkere samarbejde for at styrke det store forebyggende arbejde, der sker både på universiteterne og i det mangfoldige foreningsliv hver dag. Sådan kan vi sammen sikre et yderligere løft til idrætsdeltagelsen og et mere lige Idrætsdanmark.
Jens Bangsbo er centerleder i Center for Holdspil og Sundhed, CHS. Charlotte Bach Thomassen er formand for DGI. Niels Nygaard er formand for Danmarks Idrætsforbund.