Danske Kirkers Råd har en undergruppe, der har en vigtig vision om, at kirken skal tage vare på skaberværket: Grøn Kirke-Gruppen. Vi vil ikke gå Danske Kirkers Råd i bedene, men henlede opmærksomheden på det store potentiale, der er for at bruge kirkegårdene til at styrke biodiversiteten.
Det er ikke kun i storbyerne, at kirkegårde kan være til gavn for dyreliv. I takt med, at landbruget er blevet til industri, markerne større og læhegn færre, brugen af plantegifte stadigt (for) stor, er der blevet mindre og mindre plads til insekter.
Man kunne for få år siden læse i det videnskabelige tidsskrift Biological Conservation (april 2019), at 40 procent af insektarterne i verden er ved at uddø. Og hvad så? Et par myg og et par bier fra eller til, hvad gør det? En verden til forskel.
Insekter er tiltænkt flere opgaver i skaberværket, blandt andet er de føde for fugle og fisk, de bestøver planter (ingen bestøvning: ingen æbler, pære og så videre), og de er med til at nedbryde naturligt affald.
Man kunne så spørge: Hvad er kirkens rolle i forhold til biodiversitet? Hvis man går en tur på kirkegårde uden for storbyer, ser man hurtigt, at de er ved at blive ”affolket”. I takt med, at befolkningen flytter fra land til by, og at bisættelse har overhalet jordfæstelse som den foretrukne begravelsesform, bliver der mere og mere plads på kirkegårdene.
Et rationalistisk, og ufølsomt, forslag ville være at formindske kirkegårdenes størrelse. Bortset fra det følelsesladede argument for at beholde kirkegårdene, som de er, er der også det argument, at ægtefæller har ret til at blive begravet ved siden af hinanden. Hvis en ægtefælle dør ung og den anden gammel, og der lægges en 25-årig fredningsperiode oveni, vil nedlæggelse af en del af en kirkegård tage meget lang tid.
Hvad så?
En oplagt mulighed vil være at henlægge dele af kirkegården til beplantning med græs, blomster og buske, således at specielt insekterne får et fristed. Nogle menighedsråd vil nok mene, at hele kirkegården skal ligne velplejede villahaver (de danske kirkegårde hører til nogen af de mest velplejedei verden), men andre vil nok kunne se fordelen ved at bidrage til at opretholde skaberværket – og nogle gør det allerede, og tak for det.
Ud over at henlægge land, kan de kirkegårde, der ikke allerede er blevet økologiske (undskyld udtrykket), med fordel følge Danmarks Naturfredningsforenings råd til havejere: Drop giften, drop gødningen, plant blomster til sommerfuglene (for eksempel aftenstjerne, baldrian, dild og merian), plant føde til larverne, lad græsset gro, og lav vinterly (så sommerfugle kan overvintre i carporte, udhuse og brændestabler).
Som anført er store dele af ”landet” ved at blive forvandlet til biologiske ørkener, monokulturer, hvor der ikke er plads til et led i fødekæden (insekterne). Derfor er der god grund til at bruge kirkegårdene i denne sammenhæng – lidt har også sin ret.
Søren Dosenrode er professor, dr.phil., og Andrea Dosenrode er specialkonsulent, lic.iur.