Jo, Søren Pind - mennesker med handicap kan sagtens stemme

De såkaldt umyndiggjorte er mennesker med handicap, der vil leve et liv ligesom alle andre, skriver formanden for Danske Handicaporganisationer

”Det er vigtigt, at vi har en minister og en række politiske partier, der går forrest i kampen for at give alle borgere stemmeret og ser alle som fuldgyldige borgere i vores samfund,” skriver formanden for Danske Handicap-organisationer, Thorkild Olesen i debatindlæg.
”Det er vigtigt, at vi har en minister og en række politiske partier, der går forrest i kampen for at give alle borgere stemmeret og ser alle som fuldgyldige borgere i vores samfund,” skriver formanden for Danske Handicap-organisationer, Thorkild Olesen i debatindlæg. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Tirsdag i denne uge bød på en meget positiv nyhed fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Han sagde nemlig, at regeringen vil ændre værgemålsloven, så cirka 1900 mennesker under økonomisk værgemål kan stemme ved alle demokratiske valg i Danmark. En stor sejr for demokratiet og mennesker med handicap.

Den tidligere folketingspolitiker og minister Søren Pind (V) mener dog, at stemmeret til disse mennesker er ”helt sort” og sammenligner det med at give stemmeret til børn. Det har han skrevet flere gange på Twitter.

Den sammenligning er helt forkert. Det er voksne mennesker, vi taler om. Ikke børn.

Det er eksempelvis Martin, der har udviklingshæmning, som ikke har stemmeret til folketingsvalg. Han arbejder som receptionist, læser nyheder på nettet og følger med i demokratiet. Han er voksen og har blot bedt om at få lidt hjælp til at styre sin økonomi.

Som Martin tidligere har udtalt: ”Bare fordi jeg ikke kan styre min økonomi, betyder det ikke, at jeg ikke ved noget om politik.”

Der er tale om gamle paragraffer i Grundloven, der fratager mennesker under økonomisk værgemål at stemme til folketingsvalg, fordi de betegnes som umyndige. Mennesker der har valgt at få hjælp til at styre deres privatøkonomi. For eksempel ved en værge der beskytter dem mod at købe for dyre ting eller indgå uheldige aftaler.

Skal vi så også tage stemmeretten fra deltagerne i TV 3-programmet ”Luksusfælden”? Borgere, som er registreret i RKI? Nyuddannede med høj studiegæld? Eller de mennesker som er teknisk insolvente boligejere. Selvfølgelig ikke. De har alle deres stemme i demokratiet. Sådan skal det være for alle.

De såkaldt umyndiggjorte er mennesker med handicap, der vil leve et liv ligesom alle andre. For eksempel ved at kunne sætte deres kryds på valgsedlen. De vil leve et selvstændigt liv, deltage i samfundet, værdsættes og anerkendes for deres rolle i fællesskabet ligesom alle andre.

Det er vigtigt, at vi har en minister og en række politiske partier, der går forrest i kampen for at give alle borgere stemmeret og ser alle som fuldgyldige borgere i vores samfund.

Martin, som jeg nævnte tidligere i indlægget, siger selv, at stemmeret får ham til at føle sig som en god borger, selvom han skal have hjælp til at styre økonomien. Han måtte desuden stemme for første gang til kommunalvalget sidste år. Og landet står endnu.

Så der er ingen grund til at være så bange for at give mennesker med handicap en stemmeseddel.

Thorkild Olesen er formand for Danske Handicaporganisationer.