Kurt Strand: Ingen skarpe tænder på Borgen

Ikke overraskende var det Mette Frederiksen, som kunne sole sig i tv-lampernes skær, da en aftale kom på plads sent onsdag

Efter at være sprunget op som en farlig løve faldt flertallet – de blå partier, De Radikale og Alternativet – i løbet af næsten et halvt døgns forhandlinger ned som et kælent lam.
Efter at være sprunget op som en farlig løve faldt flertallet – de blå partier, De Radikale og Alternativet – i løbet af næsten et halvt døgns forhandlinger ned som et kælent lam. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

DET LIGNEDE EN SMART sammenrotning, da de blå partier sammen med De Radikale og Alternativets ene mandat formulerede en række krav inden den seneste runde genåbningsforhandlinger i onsdags. Belært af statsministerens evne til at sætte dagsordenen og forudskikke konklusionen inden de seneste forhandlingsmøder havde et flertal uden om regeringen hvæsset tænderne. Nu skulle der mere gang i genåbning af blandt andet forlystelser, kulturinstitutioner og grænser.

Men så slog Mette Frederiksen med almoderlig stemme og ansigtsudtryk fast, at ”hvis Danmark har en statsminister, der lader sig presse til at gøre noget, der ikke er det rigtige for Danmark, så går det simpelthen ikke – og det er ikke mig”.

Om det var en valgtrussel eller ej, er ikke til at vide. Men efter at være sprunget op som en farlig løve faldt flertallet i løbet af næsten et halvt døgns forhandlinger ned som et kælent lam. Et klip om forestående grænseåbninger i ni-radioavisen i går med Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen var ganske sigende: ”Vi har forpligtet regeringen på at komme med en plan inden udgangen af maj”.

Oh, hvilken sejr. Ifølge det papir, som alle Folketingets partier blev enige om med behørig afstand i den gamle landstingssal på Christiansborg, skal regeringen fremlægge en plan senest den 29. maj. Inden onsdagens forhandlinger var fristen den 1. juni. Ellemann-Jensen og hans politiske kampfæller fik således rykket den med tre dage.

Hvorvidt denne og øvrige beslutninger i ”Aftale om yderlige genåbning i fase 2” er sundhedsfagligt funderede eller overvejende et resultat af politiske ønsker, giver de seneste dages intense mediedækning af spillet på Christiansborg ingen klare svar på. Med god grund: Få timer før forhandlingerne afleverede en ekspertgruppe fra Statens Serum Institut en rapport fyldt med usikkerheder og forbehold.

Og derfor var der frit slag i blandt andet TV Avisen for håbefulde ønsker om her-og-nu-genåbninger fra Gågadeforeningen i Tønder, Lalandia-badelandet i Billund og Statens Museum for Kunst i København. Dér og mange andre steder er der økonomisk hovedpine med udsigt til kronisk migræne.

Den slags er til at forstå; især når der er billeder og følelser på i tv. Men trods en tilsyneladende alliance med flertallet udenom regeringen fik langtfra alle lov at genåbne. Politik er fyldt med kompromisser, og med den tyske rigskansler Otto von Bismarcks udødelige ord fra 1867 ”det muliges kunst”.

Ikke overraskende var det derfor Mette Frederiksen, som kunne sole sig i tv-lampernes skær, da en aftale kom på plads sent onsdag: ”Når det går så godt, har vi også mulighed for at fremrykke nogle ting, som vi egentlig havde aftalt til et senere tidspunkt”.

Eller som en af DR’s politiske analytikere, Bjarne Steensbeck, torsdag morgen sammenfattede forløbet: ”Det var ikke et flertal, der med skarpe tænder bed hende i benet – slet, slet ikke”.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.