Liberale kommer forsigtigt på banen i forhold til familiens vilkår. Venstres familieordfører, Marlene Ambo-Rasmussen, skriver i avisen den 16. november, at også liberale politikere bør have en familiepolitik. Jeg kan kun være enig og hilse forslag velkommen, som jeg genkender som forslag, jeg selv har skrevet og kæmpet for mange gange.
Liberale taler normalt mest om individer og af og til på en måde, så det næsten fremstår, som om vi mennesker lever alene i hver vores lille verden og uden konsekvenser for andre.
Sådan er virkeligheden ikke. Vi fødes alle som én ind i en familie. Alle mennesker har en mor og en far. Mange mennesker drømmer også om selv en dag at sætte børn i verden. Det er helt naturligt, og det skal vores samfund understøtte.
Derfor glæder det mig, at Venstre melder sig på banen nu. Hellere sent end aldrig. Det glæder mig, at Venstre kan bakke op om gode mærkesager fra Kristendemokraterne som frit valg til pasning af egne børn, hvad Kristendemokraterne har kæmpet for at få indført i flere kommuner. At Venstre også bakker op om bedre skattegrundlag for familierne er også bare gode nyheder.
Såfremt Venstre generelt har tænkt sig at kopiere KD’s politik på området, så vil jeg foreslå dem, at næste udmelding bliver, at man vil støtte minimumsnormeringer i institutionerne, sådan at børnene ikke svigtes, og forældrene ikke stresses. Og at man vil støtte vores kamp imod øremærket barsel, sådan at familien får frihed til at fordele ugerne derhjemme, som de har lyst. Venstre har indtil videre ment, at øremærket barsel for fædre vil være en overtrædelse af mændenes frihed. Jeg glæder mig til, at de også mener det samme om øremærket barsel til kvinderne og kvindernes frihed.
Marlene Ambo-Rasmussen kommer også ind på en kristendemokratisk kerneværdi om, at ansvar og frihed hænger sammen. Det har både vi og De Konservative nævnt ofte. Det betyder for eksempel, at når man bruger sin frihed til at blive gift, så har man også et ansvar for at få ægteskabet til at holde. Især, når der er børn inkluderet, som ikke har noget at skulle have sagt i mors og fars beslutning om at rykke familien fra hinanden. Her vil det klæde Venstre at sætte handling bag ordene og også kopiere Kristendemokraternes forslag om gratis parterapi til par i krise og tilbud om forebyggende forældrekurser, som har vist stor effekt og er meget populære i de kommuner, hvor vi har fået det indført. Det skal hjælpe familierne til at stå ved deres valg om at leve sammen. Ikke med forbud mod skilsmisse, men med muligheder for at bevare parforholdet intakt.
Familiepolitik er meget mere og større, end hvad Marlene Ambo-Rasmussen lægger frem i avisen. Det handler om alt fra barnets tidligste dage til vores sidste hjerteslag som ældre. Det handler om sorgorlov, pasning, pension, ligestilling, deltid og barselsmuligheder for selvstændige. Der er rigeligt at tage fat på.
Jeg kunne vælge at være træt af, at Venstre på denne måde kalder til kamp for familiepolitiske forslag, som de har kunnet læse i Kristendemokraternes valgmaterialer de seneste mange år. Men jeg vælger i stedet det gode kollegaskab og hilser Venstre velkommen i kampen for familiernes trivsel og frihed og glæder mig over, hvis de vil kopiere endnu mere af vores politik. Det er trods alt nemmere at få Kristendemokraternes politik indført på Christiansborg, hvis vi efter næste valg står med alle Venstres mandater foruden vores egne. Velkommen til.
Isabella Arendt er formand for Kristendemokraterne.