Israels præsident: Danskerne har både garanteret og beskyttet jødernes religionsfrihed

Det var den danske regerings modstand mod antisemitisme, der banede vejen for redningen af jøderne. Dengang – som i dag – kræver det at modsætte sig antisemitisme, antizionisme og racisme et stærkt og beslutsomt europæisk lederskab. Sådan lød det i går, da Israels præsident, Reuven Rivlin, holdt tale ved en mindehøjtidelighed i synagogen i Krystalgade i København. Læs talen her

I disse dage markeres 75-året for redningen af det jødiske samfund i Danmark. ”Flertallet af danskerne modsatte sig racismen, modsatte sig antisemitismen. Redningen af det jødiske samfund i Danmark var et udtryk for deres moral,” sagde den israelske præsident, Reuven Rivlin, i sin tale i synagogen i København i går. Her ses en kutter, der sejlede danske jøder i sikkerhed i Sverige i 1943. –
I disse dage markeres 75-året for redningen af det jødiske samfund i Danmark. ”Flertallet af danskerne modsatte sig racismen, modsatte sig antisemitismen. Redningen af det jødiske samfund i Danmark var et udtryk for deres moral,” sagde den israelske præsident, Reuven Rivlin, i sin tale i synagogen i København i går. Her ses en kutter, der sejlede danske jøder i sikkerhed i Sverige i 1943. – . Foto: Arne Magnussen/Ritzau Scanpix.

KÆRE VENNER.

Jeg er beæret over at være sammen med jer til markeringen af 75-året for redningen af det jødiske samfund i Danmark og for genåbningen af det jødiske samfunds store synagoge i København.

Denne smukke og unikke bygning fortæller historien om dette særlige samfund. I hundreder af år har Danmark været en rollemodel for forholdet mellem et land og dets blomstrende jødiske samfund:

Et sted, hvor mænd, kvinder og børn kunne være lige så stolte af deres jødiske identitet, som de var over at være danske. Anden Verdenskrig satte dette forhold på den hårdeste prøve. Men her i Danmark overvandt solidariteten og menneskeligheden mørket. Det danske folk nægtede at lade stå til, og størstedelen af det danske jødiske samfund blev reddet.

Flertallet af danskerne modsatte sig racismen, modsatte sig antisemitismen. Redningen af det jødiske samfund i Danmark var et udtryk for deres moral og deres følelse af at dele skæbne med deres medmennesker, jøderne.

Kong Christian X var selv en levende inspirationskilde til denne solidaritet.

Da risikoen for, at jøderne ville blive tvunget til at bære et gult mærke, rykkede nærmere, sagde han:

”Hvis nazisterne kræver dette, skal vi alle have jødestjernen på.” Sådan sagde han.

Deres Kongelige Højhed Kronprins Frederik. De ting, som så mange danskere gjorde, og Deres oldefar Christian X’s lederskab vil blive husket i mange år fremover.

Kære venner. Vi skal også huske vores brødre og søstre, de danske jøder, der blev deporteret og myrdet i Theresienstadt. Vi skal også huske, at den ”nazistiske dødsmaskine” ikke ville have haft succes uden det dybe og rodfæstede jødehad og hadet mod andre mindretal i hele Europa. Auschwitz var kulminationen på mange års antisemitisme.

Vi må have nultolerance over for antisemitisme og racisme. Det var den danske regerings modstand mod antisemitisme, der banede vejen for redningen af jøderne. Dengang – som i dag – kræver det at modsætte sig antisemitisme, antizionisme og racisme et stærkt og beslutsomt europæisk lederskab. Vi må aldrig overgive os til de mørke kræfter igen.

På vegne af det jødiske folk og staten Israel takker vi Kongeriget Danmark og den danske regering for den stærke modstand i kampen mod antisemitisme.

Mine kære venner. Redningen af jøderne i Danmark har en særlig plads i forholdet mellem Danmark og den jødiske verden og mellem Danmark og staten Israel. Mange medlemmer af det jødiske samfund (herunder overlevende fra holocaust) gjorde Israel til deres hjem.

De er stolte af deres danske arv og er et bindeled mellem de to lande. Titusindvis af danskere har været frivillige i kibbutzer, og de fungerer som goodwill-ambassadører mellem Danmark og Israel. I dag ser Israel og Danmark (begge førende lande inden for investeringer og forskning og udvikling) fremad sammen. Vi er stolte af, at vores forhold til hinanden vokser sig stærkere, og vi ser fremad, mens flere samarbejder dannes.

Kære venner. Terrorangrebene i København i februar 2015 – hvoraf et angreb skete lige uden for disse døre – tog livet af Finn Nørgaard og Dan Uzan og sårede fem politifolk. Selve fundamentet i danskernes liv og jødernes liv i Danmark var igen under angreb. Men endnu en gang sørgede Kongeriget Danmark sammen med det jødiske samfund i København for, at menneskeligheden var stærkere end hadet. Dan, der blev brutalt myrdet, mens han beskyttede dette samfund, gav sit eget liv for at redde mange andre. Hans navn vil til evig tid gå over i historien om denne storslåede synagoge.

Vi takker Dem, hr. statsminister, for, at under Deres ledelse, ligesom under tidligere danske regeringer, er jødernes liv i Danmark sikkert. Jeg tror på, at den særlige ånd i dette land ikke vil tillade, at disse sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at beskytte det jødiske samfund, vil blive en mur, der adskiller det jødiske samfund fra det danske folk.

Kære venner. Toraen fra denne synagoge lå skjult i Trinitatis Kirke, kun få skridt herfra. Skriftrullerne vendte sikkert tilbage, da den mørkeste tid i menneskets historie endelig blev afsluttet.

Det danske folk har ikke kun garanteret jøderne deres religionsfrihed, men også beskyttet den. Dengang – som i dag – må vi sikre friheden fra religion og religionsfriheden, som den danske regering gør i dag.

Jeg ønsker, at dette hellige hus vil være et sted fyldt med fred, tro og blomstrende jødisk liv.

Reuven Rivlin er Israels præsident. Talen blev holdt i går ved en mindehøjtidelighed i synagogen i Krystalgade i København.