Præst: Ja, der er smerte forbundet med det bibelske forbud om homoseksualitet

Forskningen er delt og uklar i spørgsmålet om, hvorvidt homoseksualitet er medfødt, og Bibelen taler direkte imod, at homoseksualitet udspringer fra Gud, skriver præst Peter Nissen

Jeg tror gerne, at der er sagt meget dumt og direkte skadeligt på dette område i det sjælesørgeriske rum gennem tiderne, og problemstillinger i sex og samliv er uden tvivl en stor udfordring for sjælesorgen, skriver præst Peter Nissen.
Jeg tror gerne, at der er sagt meget dumt og direkte skadeligt på dette område i det sjælesørgeriske rum gennem tiderne, og problemstillinger i sex og samliv er uden tvivl en stor udfordring for sjælesorgen, skriver præst Peter Nissen.

Psykolog Anne Knudsen kommenterer her i avisen den 1. maj min kronik om cølibat og homoseksualitet. Først en uddybning: Kronikkens overskrift var ikke sat af mig, og den kan give det indtryk, at jeg stadig lever i cølibat. Dette er ikke korrekt. Jeg har nu på femte år levet i et lykkeligt ægteskab med Bodil. Som alle andre ægteskaber er det naturligvis ikke perfekt. Jeg er overbevist om, at det har været en fordel at jeg levede 38 år i cølibat inden da.

Jeg kan konstatere, at Anne Knudsen hele vejen i sit indlæg fastholder en identitetspolitisk position: Man er sin seksualitet; hun mener, at min tilgang til min egen og andres homoseksualitet er, at jeg og de er forkerte. Når kirken ikke vil velsigne homoseksuelle partnerskaber, lukker den dermed døren for de unge som dem, de er, og så videre. Endelig bruger hun et citat af Kristian Hjerrild Buhl: ”Alle mennesker er skabt af Gud, og Guds skaberværk skal respekteres.” Amen til det, men hvor finder hun bevis for, at det indbefatter homoseksualitet? Forskningen er delt og uklar i spørgsmålet om, hvorvidt homoseksualitet er medfødt, og Bibelen taler direkte imod, at homoseksualitet udspringer fra Gud.

Min pointe i kronikken er netop, at med en sådan forståelse af forholdet mellem identitet og seksualitet bliver det vanskeligt at forstå og arbejde i andre retninger, end at jeg må udleve min seksuelle lyst for at finde mig selv og meningen med livet.

Anne Knudsen definerer sin opfattelse af den moderne psykologis tilgang til homoseksualitet. Der findes psykologiske retninger i dag med en anden tilgang til spørgsmålet (blandt andet inspireret af Sigmund Freud og Carl Gustav Jung), og deres tilgang kan man vel ikke afvise, selvom den mange steder fremstår som politisk ukorrekt. Anne Knudsen er meget klar, når hun påstår, at vi ikke kan finde svaret på livets store spørgsmål i Bibelen. Her ser jeg en grundlæggende forskel på hende og mig i vores erkendelse af tilværelsen. Desuden synes der at være en sikker tillid til udviklingen og det stade af erkendelse, vores tid og samfund befinder sig på. En sådan optimisme havde for eksempel kommunisterne i Sovjetunionen også.

Anne Knudsen slutter med at foreslå, at jeg lader mig inspirere af Kristian Hjerrild Buhl. Da min åbenbaringsramme er den bibelske, vil jeg ikke følge hendes forslag, men jeg vil gerne gå så langt som at give Anne Knudsen ret i, at der er smerte forbundet med det bibelske forbud, og at det er en barsk melding til unge i dagens Danmark. Enig er jeg også i, at det er positivt, at der i dag er en større forståelse over for homoseksualitet end tidligere, og at der har været en udgave af fordømmelsen i den forbindelse, som kirken med rette må gøre op med.

Jeg tror gerne, at der er sagt meget dumt og direkte skadeligt på dette område i det sjælesørgeriske rum gennem tiderne, og problemstillinger i sex og samliv er uden tvivl en stor udfordring for sjælesorgen. Det var netop denne udfordring, der motiverede mig til at skrive min bog. Jeg erkender, at min kronik kunne give indtryk af et forsimplet syn på homokærligheden som bare sex og lyst, og jeg er åben for at finde etisk forsvarlige veje til, hvordan dybe venskaber mellem to af samme køn kan være til glæde og gavn for dem selv og andre. Det er dog blevet væsentligt vanskeligere, efter at homoritualet har forplumret den udfordring.

For ritualet er nærmere et knæfald for en strømning og en ideologi, som netop gør sex og lyst til det primære – ikke bare i et forhold mellem to mennesker, men i samfundet som helhed. Det har rod i en antropocentrisk rettighedstænkning og -kamp, som ligger kristendommen fjernt. Kirken har nu i lang tid taget samfundets kritik af Bibelen meget alvorligt. Mon ikke tiden er kommet til, at kirken også tager Bibelens kritik af samfundet mere alvorligt?

Peter Nissen er præst i Bramming Frimenighed.