Prøv avisen
Debatinterview

Debattør: Der mangler reformvillige muslimer i debatten

Debattør og sociolog Jaleh Tavakoli, som er født i Iran under ayatollah Khomeinis islamiske kulturrevolution, har ofte undret sig over, at islam flere steder i vestlige lande praktiseres på samme måde som i det iranske præstestyre. På billedet fejrer danske muslimer på Nørrebro i København ashura, som er en islamisk helligdag til minde om imam Ali. Foto: Magnus Fisker/Ritzau Scanpix

Islam bliver ved med at have problemer med at lade muslimer sameksistere. Der er brug for, at troende muslimer reformerer islam, mener den bogaktuelle dansk-iranske debattør og forfatter Jaleh Tavakoli

HUN BLEV FØDT I IRAN i årene efter revolutionen, hvor præstestyret kom til magten, men blev som niårig familiesammenført med sin far, der var politisk flygtning i Danmark. Selv har hun aldrig været troende. Tværtimod er kritikken af islam blevet hendes levevej som debattør – og nu også som forfatter.

36-årige Jaleh Tavakoli kæmper en indædt kamp for at lade sin stemme blive hørt og for at rejse sin kritik af en islam, hun mener har fået lov at stå uimodsagt alt for længe. Det forsøger hun med sin nye bog, ”Islams offentlige hemmeligheder”, som hun egenhændigt udgiver i dag den 10. oktober på verdensdagen mod dødsstraf.

”Jeg føler mig som det lille barn i kejserens nye klæder, når jeg cirka 1400 år efter islams tilblivelse kan fortælle noget nyt om en religion, der ikke er blevet moderniseret,” forklarer hun.

I bogen fremsætter hun en kritik af det, hun med egne ord kalder ”mainstream-islam”. Det er en fællesbetegnelse for islamisme og jihadisme, bogstavtro religiøs praksis. Det er netop udbredelsen af denne mainstream-islam, som betyder, at islam set med hendes øjne i dag har et problem med demokrati og fredelig sameksistens.

Hvad er dine egne erfaringer med islam?

Jeg blev født under den iranske kulturrevolution. Det religiøse styre med ayatollah Khomeini i spidsen udsendte meget islamistisk propaganda, og i skolen blev man diskrimineret, hvis man ikke var religiøs, men fik en masse goder, hvis man var det. Da jeg mødte islam i danske rammer, var jeg overrasket over, hvor meget det lignede den islam, som præstestyret står for. Der var nogle af de samme kulturelle begrænsninger.

Hvad er problemet med det, du kalder mainstream-islam?

Mainstream-islam modarbejder integrationen. Jeg har aldrig identificeret mig som muslim, men mere som kulturmuslim eller afhopper. Jeg sameksisterer med muslimer, ligesom jeg sameksisterer med mine jødiske og kristne venner.

Men islam bliver ved med at have problemer med at lade muslimer sameksistere. Islam kan godt have en plads og en berettigelse i dag, men den skal reformeres. Det går ikke at holde fast i en bogstavtro islam.

Hvad med de muslimer, som taler om islams berettigelse i demokratiske samfund, blandt andet som ”euroislam”. Bør de ikke anerkendes?

Nogle af dem, som offentligt har stået frem som reformvillige muslimer, er ikke oprigtige. Manden bag euroislam, Tariq Ramadan, nægter at diskutere islams voldelige straffe. Han mener, at man kan genindføre stening som straf for utroskab i fremtiden, når vi opnår det perfekte samfund, for så vil straffen jo kun have afskrækkende effekt. Det er teologisk humbug i stedet for teologisk reform.

Tariq Ramadan taler om, at disse islamiske straffe skal udsættes med et ”moratorium for muslimer”, men begrebet moratorium er dybt problematisk. Han har det fra Iran, hvor man i 2002 indførte moratorium for steningsstraffen. Det betyder, at straffeformen ikke er afskaffet, men blot sat på pause. Alligevel har adskillige steninger været gennemført. Det blev forsvaret med, at moratoriet blot havde juridisk rådgivende status – og det er ikke reform af islam.

Der er også danske eksempler, som den kvindelige imam Sherin Khankan, der ellers optræder som reformmuslim. Hun kalder Koranen for Guds universelle, eviggyldige ord, og hun vil ikke tage afstand fra sharia og drømmen om et islamisk kalifat.

I Tyskland er en reformmuslimsk kvindelig imam nødt til at leve med livvagter, fordi hun lader mænd og kvinder bede sammen. Hvis Sherin Khankan var ægte reformmuslim, tror jeg, hun ville møde mere modstand, end hun gør.

Hvordan mener du så, at islam skal reformeres?

Mit håb er, at troende muslimer vil deltage i en åben, kritisk debat og få en ærlig samtale. Men det er ikke op til mig og andre ikke-troende muslimer at reformere – det må de troende selv gøre. I Danmark kender jeg eksempelvis sufi- og alevi-muslimer, som afviser den politiske og ideologiske del af islam. De får så meget had for, hvem de er, at de ikke orker at gå ind i debatten. Men når det sker, vil jeg byde dem velkommen.