Svar på kritik: Jeg bedriver ikke ”fake science” i debatten om omskæring

Svar på kritik: Jeg bedriver ikke ”fake science” i debatten om omskæring
Foto: Iris/Ritzau Scanpix.

UNDER OVERSKRIFTEN ”Hvem bedriver ’fake science’ i omskæringsdebatten?” den 27. februar præsenterer lægerne Kasper Linde Ankjærgaard, Søren Mehl Knudsen, Frederik Schaltz-Buchholzer og Line Lahn Sørensen en række påstande om min og foreningens CircumInfo.dk’s videnskabelige formidling af konsekvenser af ikke-medicinsk drengeomskæring.

Det er værd at bemærke, at uanset hvad de fire forfattere eller undertegnede måtte mene om rigtigheden af de fremførte påstande, er der ikke én eneste af disse, der er reflekteret i det detaljerede notat om ikke-medicinsk drengeomskæring, som Styrelsen for Patientsikkerhed netop har udgivet – den 20. februar 2020. Styrelsen for Patientsikkerhed er den overordnede sundhedsfaglige tilsynsmyndighed i Danmark og er en institution under Sundheds- og Ældreministeriet.

Notatet er baseret på systematiske reviews af eksisterende videnskabelig litteratur fordelt over en række temaer af relevans for ikke-medicinsk drengeomskæring og udført af eksperter med særlig viden inden for hvert område.

Forfatterne til kronikken den 27. februar fremfører blandt andet, at jeg bevidst skulle undlade at nævne studier, som viser, at der er en meget høj risiko for forsnævring af urinrørsåbningen blandt omskårne i forhold til ikke-omskårne i størrelsesordenen 5-20 procent.

Det er korrekt, at jeg undlader at nævne disse tværsnitsstudier, da de er af så ringe kvalitet, at de ikke kan anvendes til at belyse emnet. Blandt andet er der i flere af studierne ikke anvendt en kontrolgruppe, og det er tvivlsomt, om der reelt måles en patologisk forsnævring. Derudover er rekrutteringen af deltagere i flere af studierne yderst mangelfuldt beskrevet.

DET ER BEKRÆFTET af flere danske læger, at forsnævring af urinrørsåbningen er så sjælden en sygdom, at man kun ser meget få tilfælde hvert år. At Morten Frisch i sit studie fra 2016 over tid kun har observereret seks tilfælde af sygdommen ud af i alt 3375 omskårne drenge (0,18 procent) er ligeledes bekræftet af et opfølgningsstudie på Rigshospitalet, hvor man finder en absolut risiko for sygdommen på 0,6 procent (Thorup med flere, 2013), mens et andet studie viser, at sygdommen forekommer hos 0,17 procent af de ikke-omskårne drenge (Sneppen og Thorup, 2016).

Man må i øvrigt undres over, at de fire forfattere ikke refererer til det danske studie fra Rigshospitalet (Thorup med flere, 2013), men i stedet vælger blandt andet at inddrage et studie uden kontrolgruppe fra Iran af yderst tvivlsom kvalitet (Joudi med flere, 2010).

Forfatterne til kronikken i Kristeligt Dagblad afviser det systematiske review, som er udført af danske forskere, der viser, at der ikke er en sammenhæng mellem ikke-medicinsk omskæring og oplevelse af seksuelle funktionsproblemer (Shabanzadeh med flere, 2016).

Argumentet skulle være, at størstedelen af de artikler, som indgår i reviewet, primært omhandler mænd, der er omskåret som voksne og ikke som drenge. Dette ville være et legitimt argument, hvis der forelå evidens for, at tidlig omskæring skulle resultere i flere seksuelle funktionsproblemer, end hvis man blev omskåret som voksen. Men der foreligger ingen studier, som bekræfter dette argument. Der er altså tale om en fortælling uden bund i fakta, der er konstrueret med det formål at underminere validiteten af det omtalte systematiske review.

Det er sådan, at man generelt konkluderer på viden – ikke på ikke-viden. Hvis ikke-viden skal inddrages i en konklusion, skal der være en begrundet mistanke om, at der mangler en brik. Hvis begrundelsen mangler, og man på trods af dette alligevel argumenterer for, at den manglende brik er essentiel og nødvendig for forståelse af feltet, har argumentet ingen substans. Dette er helt basal videnskabsteori af relevans for epidemiologi og sundhedsforskning i almindelighed.

DET ER IKKE KORREKT, at CircumInfo.dk på foreningens hjemmeside har fejlciteret et studie fra Rigshospitalet, som rapporterer, at 5,1 procent af de omskårne fik komplikationer som følge af omskæringen (Thorup med flere, 2013). I artiklen kan man læse: ”From a surgical point of view, our complication rate seems acceptable. No major complications were seen.”

Forfatterne refererer til, at Morten Frisch har gjort forsøg på at overbevise Styrelsen for Patientsikkerhed samt læsere af Politiken og Dagens Medicin om, at tal fra afrikanske hiv-forebyggende omskæringsprogrammer skulle vise, at der er en højere risiko for komplikationer ved at omskære mindreårige drenge end voksne. Hvad forfatterne til indlægget undlader at nævne, er, at de nævnte tal ikke er publiceret i et videnskabeligt tidskrift, og at Styrelsen for Patientsikkerhed i øvrigt afviser, at tallene fra Afrika har relevans i en dansk kontekst. Det skal også nævnes, at både WHO og flere videnskabelige studier har påvist, at det forholder sig lige omvendt: Risikoen for komplikationer stiger med alderen.

ENDELIG PÅSTÅR forfatterne, at jeg under et møde i Styrelsen for Patientsikkerhed skulle have udtalt, at jeg repræsenterede Københavns Universitet og ligefrem skulle repræsentere universitets holdning. Dette er heller ikke korrekt. Det fremgår tydeligt af dagsordenen til mødet og af det efterfølgende referat fra mødet, at jeg repræsenterede foreningen Circuminfo.dk, og jeg gjorde det ligeledes klart ved mødets begyndelse, at jeg repræsenterede foreningen, men jeg nævnte også, at jeg til daglig er ansat som forskningsleder og epidemiolog ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Det er afslutningsvist essentielt at understrege, at der er intet i min eller foreningen Circuminfo.dk’s formidling af bedste viden og evidens om ikke-medicinsk drengeomskæring, som ikke er i overensstemmelse med det omtalte notat fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Dan Meyrowitsch er epidemiolog og medlem af formandskredsen i foreningen CircumInfo.dk.