Det værste, der kan ske for et ord, er, at det mister sin betydning. Et sådant ord har kun to mulige fremtider. Det må enten blive sådan et ord, som politikere bruger, når de vil skjule, at de i virkeligheden ingenting siger, eller det må langsomt glide ud af sproget, fordi ingen længere har brug for det.
Der er nogle ord, hvis nuværende betydning jeg på det seneste har forsøgt at finde, men hvor jeg igen og igen oplever at blive mødt med tavshed, og jeg er oprigtigt bekymret for disse ord.
Det er ordene ”mand” og ”kvinde” og tilsvarende ”dreng” og ”pige”. Det skulle ellers være så enkelt.
For 20 år siden var ingen vel i tvivl om, hvad ordene betød. Tilstedeværelsen eller fraværet af et Y-kromosom fortalte praktisk taget utvetydigt, om et menneske var mand eller kvinde, og selv ret små børn var uden videre i stand til at skelne mellem mænd og kvinder ud fra anatomiske kendetegn.
Nu er det imidlertid anderledes. Køn er ikke længere defineret på den måde. Nu handler det i stedet om, hvad den enkelte selv identificerer sig som. Sætter man spørgsmåltegn ved en andens oplevede køn, så ender man let uden for det gode selskab, og ofte er jeg blevet spurgt, hvorfor jeg ikke bare kan respektere andres valg og følelser.
Det ændrer jo ikke noget ved mit køn, at andre skifter deres eller vælger ikke at have et. Det er blot ikke sandt. Der står ganske vist stadig i mit pas, at jeg er en mand, men sætningen ”jeg er en mand” bærer ingen betydning.
Hvis vi skal undgå at genere nogen, ja hvis vi skal respektere landets lovgivning, så kan vi ikke ud fra den sætning sige noget som helst relevant om mig, som sætningen ”jeg er en kvinde” ikke også rummer. Det siger intet om min anatomi, mine følelser, min mentalitet eller noget som helst andet.
Nu vil nogen måske hævde, at sådan har det med undtagelse af dele af anatomien altid været, og det er til dels sandt. Ikke alle mænd og kvinder lever op til de gamle forventninger om, hvordan kønnene er. Der er endda nogle, der minder mere om det andet køn end deres eget på forskellige områder. Det ændrer blot ikke på, at der både anatomisk og mentalt er generelle forskelle på genetiske mænd og kvinder. Alle videnskaber, der arbejder med mennesker, vil bekræfte dette billede, hvad enten det er de medicinske eller de psykologiske.
Med mulighederne for kønsskifte er selve kønsbegrebet blevet tømt for betydning, og dermed bliver selve begrebet ”transkønnet” også tømt for indhold, for hvad ligger der egentlig i det, når hverken ”mand” eller ”kvinde” kan defineres? Det er ikke nok, at ordene har en betydning for den enkelte, hvis vi skal bruge dem til at kommunikere med hinanden.
Nu er det selvfølgelig muligt, at det bare er mig, der er for dum til at forstå det. Det har jeg ofte nok fået at vide i debatter om dette emne på de sociale medier, men det er endnu ikke lykkedes at få nogen til at forklare mig, hvad det så er, ”mand” og ”kvinde” bærer af objektiv betydning i dag.
Måske er der nogen, der vil forbarme sig over mig og i enkle og for almindelige mennesker forståelige vendinger vil beskrive, hvad disse to ord betyder, hvad forskellen er, og ud fra hvilke objektive kriterier man kan skelne. På forhånd tak.
Søren Stidsen er cand.theol.