Højskoleelev: Jeg giver plads til dig, der er udadvendt – du bør også give plads til mig

Kristine Aamand Madsen er nogle gange indadvendt. Og hun ville ønske, at stilheden fik mere anerkendelse

"Jeg er ikke kedelig, jeg er bare stille. Jeg giver plads til dig, der er udadvendt. Jeg giver plads til, at du taler og fylder. Du bør også give plads til mig, der ikke fylder."
"Jeg er ikke kedelig, jeg er bare stille. Jeg giver plads til dig, der er udadvendt. Jeg giver plads til, at du taler og fylder. Du bør også give plads til mig, der ikke fylder.". Foto: Momme Hansen/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

Jeg er udadvendt. Jeg kan danse vildt og ustyrligt uden blik for, om andre iagttager mig. Mine kontakter behøver ofte kun at være ganske perifere, før jeg tør benytte mig af sjove og flabede kommentarer. Jeg elsker at røre og kramme folk. Også dem, jeg kender knap så godt. Jeg er ofte meget fjollet og oppe at køre. Jeg har heller ikke noget imod at stå på en scene og te mig.

Jeg er indadvendt. Jeg kan pludselig være fanget i et selskab, hvor det føles yderst ubekvemt, fordi jeg ikke kan læse, hvad modparten synes om og forventer af mig. Oftest når et overtal af forsamlingen ikke kender mig, bliver jeg usikker. Jeg kan ikke hvile i mig selv. Jeg hæmmes.

Det kan være belastende at blive sat i bås som værende enten udadvendt eller indadvendt. Jeg vil gerne kaldes ”ambivert”, som er en mellemting mellem de to ovenstående personlighedstyper. Jeg tror, det kunne gøre mig mere fri i min adfærd. At jeg ville kunne leve mere instinktivt, fordi der ikke forventes af mig, at jeg agerer på en bestemt måde. Jeg vil ikke skamme mig over mine indadvendte sider længere.

Men det er svært, når de konnotationer, man forbinder med indadvendt, for eksempel adjektiver som genert, tilbageholden og stille. Og ordet stille associeres tit med ordet kedelig. Jeg synes, det er urimeligt, at man skal karakteriseres som værende uinteressant og karakterløs, blot fordi man er en behersket, fåmælt person.

Man kan ikke nødvendigvis karakteriseres som værende enten udadvendt eller indadvendt. For mig varierer det totalt og afhænger af humør eller hvilket socialt fællesskab, jeg er en del af. I stedet for at dreje fokus mod personlighedens yderpoler, bør det være normen at dyrke og udforske både den indadvendte og udadvendte side af sig selv.

For ligesom det forventes, at den indadvendte ikke vil deltage i et givent socialt arrangement og i begrænset grad deltager i samtalen – på samme måde forventes det, at den udadvendte altid deltager. At vedkommende altid er på og binder samtalen sammen. Og hvis man egentlig er ambivert, og ofte bliver ”revet med” og er frisk og ”på”, og man så har en dag, hvor man ikke er i det gear, hvor man måske er mere ordknap, da kan det føles træls at skulle forsvare sig og også besvare spørgsmål som: ”Er der noget galt?”.

Ud fra min betragtning har det altid været en selvfølge, at er man indadvendt, bør man øve sig i ikke at være det. Du er på højskole. Sig nu noget. Markér dig. Giv af dig selv. Det er ikke nok. Okay. Så bestiller vi en foredragsholder, der kan promovere et smalltalkspil, han har udviklet. Smalltalk er virkelig en kunst at mestre. Med smalltalk undgår man nemlig en af de helt store fjender. Tavshed! Tavshed kan medføre en pinefuld akavethed. Derfor er det vigtigt at snakke, så folk hurtigere føler sig trygge ved én.

Men måske vi bør øve os i ikke at føle os ubehageligt til mode, når tavsheden indtræffer. At acceptere den og rent faktisk at lytte til det, der bliver sagt fremfor konstant under samtalen at overveje og hurtigtænke den næste kommentar, der helst skal komme prompte efter samtalepartnerens taletur.

På jobmarkedet er det åbenlyst, hvordan indadvendtheden ikke anderkendes. I de tusindvis af jobannoncer, der bliver slået op på Jobindex søges altid den samme personlighedstype. Jobannoncer henvender sig udelukkende til de udadvendte, imødekommende, på dupperne-typer.

Aldrig har jeg set en jobannonce appellere til den indadvendte, på trods af at en sådan mennesketype ofte besidder gunstige egenskaber, som er undervurderet. Eksempelvis evnen til at fungere mere som en iagttager, der kan se verden udefra, og som af den grund når at se folk i øjnene, før vedkommende taler. Det ville da være et eminent karaktertræk på en arbejdsplads!

Jeg er indadvendt.

Jeg er udadvendt.

Jeg er ikke kedelig, jeg er bare stille.

Jeg giver plads til dig, der er udadvendt. Jeg giver plads til, at du taler og fylder.

Du bør også give plads til mig, der ikke fylder.

Kristine Aamand Madsen er elev på Egmont Højskolen.