73-ÅRIGE Britta Pedersen arbejder 12-16 timer om ugen i en isenkrambutik på Østerbro i København. Det er hun utroligt glad for. Hun føler, der er brug for hende, og det bekræfter hendes arbejdsgiver.
Britta har egentlig lyst til at arbejde lidt mere. Men hvis hun gør det, rammer hun loftet for de 60.000 kroner, hun må tjene, inden hun bliver trukket i folkepension og forskellige tillæg. Så hun går hele tiden og holder øje med, at hun ikke tjener ”for meget”.
Vi i Ældre Sagen foreslår, at man som folkepensionist skal kunne tjene 100.000 kroner, inden det kan mærkes på folkepensionen. Det vil gøre det attraktivt for flere at arbejde lidt mere, efter at de er blevet pensionister.
Det vil også gavne vores samfund, hvor der i øjeblikket mangler arbejdskraft.
Og for den enkelte kan det give livskvalitet at komme ud og føle sig nyttig. Samtidig giver arbejdet lidt ekstra i pungen til at forsøde tilværelsen for sig selv og sin familie.
Vi arbejder for, at alle kan have et godt og langt arbejdsliv på et arbejdsmarked, hvor man kan blive, så længe man vil og kan, og hvor man kan trække sig tilbage med værdighed.
I 2016 VAR FLERE END 128.000 personer over 65 år stadig aktive på arbejdsmarkedet, selvom de havde nået folkepensionsalderen.
Og Ældre Sagens fremtidsstudie peger på, at mange faktisk gerne vil arbejde, efter at de har nået pensionsalderen.
Her svarer hver tredje mellem 50-89 år, der er holdt op med at arbejde, at de gerne ville være fortsat længere. Hver fjerde af de 50-69-årige, som stadig er aktive på arbejdsmarkedet i 2015, ønsker at arbejde så længe som muligt.
De 60-69-årige forventer at blive længere på arbejdsmarkedet end de 50-59-årige. Knap hver tredje mellem 60 og 69 år vil fortsætte med at arbejde så længe som muligt.
Vi skal også finde løsninger til dem, der er nedslidte.
I LØBET AF DE KOMMENDE ÅR vil folkepensionsalderen stige fra 65 år i 2017 til 70 år i 2040 som følge af tilbagetrækningsreformen.
Det er derfor nødvendigt, at arbejdsmarkedet tilpasses, så vi kan arbejde i flere år end i dag og uden at blive slidt ned psykisk eller fysisk. Samtidig skal der være fleksible løsninger, der sikrer, at man kan trække sig helt eller delvist tilbage i de tilfælde, hvor helbredet alligevel svigter.
ET LANGT ARBEJDSLIV giver erfaring og viden, men det sætter også spor på krop og sind.
Det betyder, at nogle bliver nødt til at stoppe før tid, fordi de er slidt op. Vores fremtidsstudie viser, at især problemer med helbredet er årsagen til, at hver tredje af de 50-89-årige har forladt arbejdsmarkedet tidligere, end de egentlig ønskede.
Over halvdelen af dem, der gerne ville have fortsat længere med at arbejde, er stoppet på grund af deres helbred. En femtedel er stoppet på grund af ændringer på arbejdspladsen, mens 14 procent er stoppet, fordi de blev sagt op. Det vil sige forhold, som de har haft ingen eller begrænset indflydelse på.
Anette Gudum er økonom i Ældre Sagen.