SOM MOR, BEDSTEMOR og tidligere praktiserende læge har jeg selv mærket og haft problemet med forældrestress på nært hold.
Jeg erindrer desværre alt for godt de mange sene afhentninger af et træt lille barn og de efterfølgende skænderier og utilstrækkelighedsfølelse, når der i huj og hast skulle købes ind, laves middag, puttes og gøres klar til næste dag. Først herefter kunne jeg, segnefærdig af træthed, tage mig lidt af de større børn og forsøge at holde mig ajour med den nødvendige læsning af faglitteratur. Skønlitteratur var henvist til ferier.
Jeg mindes også det dejlige år, hvor stort set hele min udbetalte løn blev brugt til at betale for vuggestueplads samt en ung pige i huset. Yngste barn havde ideligt mellemørebetændelse, og barns første sygedag var no go i det, der dengang var en ”mandeverden”.
Jeg havde intet valg, hjælp var nødvendigt, og jeg var utrolig heldig med den første unge pige i huset. Mit hjem fungerede, den unge pige ryddede lidt op, købte ind, forberedte aftensmad de få timer, lillemanden var i vuggestue. De større søskende kunne komme tidligt hjem, når de ikke gad fritidshjemmet.
Det gav en utrolig harmoni i hjemmet, og skænderierne aftog. Jeg (vi) kunne roligt afslutte vore arbejdsdage og nyde at komme hjem. Især jeg var derfor parat til at droppe alle ferier, ny bil, nyt tøj med mere for at fortsætte ordningen, da vores unge pige skulle videre.
Det var svært at få ung pige i huset, og den næste var ubrugelig, lavede ikke meget og forlod huset om dagen, så den ordning måtte ophøre.
Da jeg for et par år siden begyndte at vikariere på sundhedsklinikker i Sverige, bemærkede jeg til min store forundring, at de unge sygeplejersker trods deres status som småbørnsmødre var rolige og afstressede, når vi sluttede vor arbejdsdag.
Forundret spurgte jeg, om de ikke skulle skynde sig af sted til børneafhentning, indkøb med mere.
Men nej, forklarede de, i Sverige får alle børn fra vuggestue til og med skolegangen et varmt ernæringsrigtigt måltid midt på dagen. Indkøb klarede de i den times frokostpause, alle har, så de skulle bare hjem, lave lidt let smørrebrød eller lignende og hygge med børnene til sengetid. De fleste arbejdspladser havde kantiner med varm mad, eller der blev udleveret spisebilletter.
Det var åbenbart også muligt at få morgenmad på institutionen eller skolen. Om det gælder hele Sverige, og hvordan det finansieres, har jeg ingen idé om.
Her i Danmark kunne jeg da forestille mig, at de børne- og ungdomsydelser, der ofte anvendes til indkøb af nyt tøj eller luksusting og andet svært miljøbelastende, kunne bruges mere hensigtsmæssigt på en sådan ordning og måske billigere/gratis institutioner med bedre normeringer.
”Ulvetimen” vil forsvinde, forældrene få mere kvalitetstid med deres børn, den idelige diskussion om børnepenge, som sendes ud af landet, vil forstumme. Og jeg tror – jeg skriver ”tror” – den uhyrlige tanke om at tvangsindskrive børn i vuggestuer med henblik på sprogindlæring vil blive mindre aktuel, når der tilbydes gratis institution og madordning.
Vibeke Fryd er tidligere praktiserende læge.