Prøv avisen
Debat

Formand for lærerforening: Jeg hverken tror eller håber, at en ny fri læreruddannelse bliver til noget

Når jeg ikke håber, det hele bliver til noget, så er det, fordi jeg meget hellere ser ressourcerne brugt på friere rammer og højere til loftet på min egen offentlige arbejdsplads i stedet for på et privilegeret frihedsreservat, skriver Michael Riis. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Michael Riis

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Lav nu den kvalitetslæreruddannelse, vi ønsker – i stedet for alt det andet. Ellers bliver vi nødt til at give rum for et privat alternativ, skriver formand for Læreruddannelsens Religionslærerforening

Det er ret vidunderligt at se det halve af Folketingets opbakning til en ny fri læreruddannelse. Det vidner om rettidig omsorg for dannelse, faglighed, myndighed og medborgerligt udsyn som umistelige, men truede dimensioner i dagens læreruddannelse.

Men personligt hverken tror eller håber jeg, den læreruddannelse bliver til noget.

Det er skønt, at forslaget er fremsat, for jeg betragter det mest af alt som en herlig langemand til alt det, som professionshøjskolerne har gjort læreruddannelsen til: fire lag ledelse og tusind moduler, hver især organiseret som et hækkeløb, der tvinger den studerende til ikke at flytte blikket en millimeter fra det næste hæsblæsende studieprodukt, alt sammen pakket ind i evaluering, akkreditering, og hvad har vi, alt sammen underlagt en fjern bestyrelse for kæmpeorganisationen, som har meget andet at tænke på end lige læreruddannelsen henne i hjørnet.

Så jeg håber, at professionshøjskolerne ser forslaget og den betydelige politiske opbakning til det som skriften på væggen: Lav nu den kvalitetslæreruddannelse, vi ønsker – i stedet for alt det andet! Ellers bliver vi nødt til at give rum for et privat alternativ!

Der er jo ingen af nøgleordene fra bemærkningerne til beslutningsforslaget om en fri læreruddannelse, som burde være fremmede for en dansk offentlig læreruddannelse (bortset fra det, der med et kristent udgangspunkt, som i øvrigt er sært at læse i et udspil fra grundtvigske kredse; man plejer da at sige ”menneske først” på de kanter). Så når jeg ikke håber, det hele bliver til noget, så er det, fordi jeg meget hellere ser ressourcerne brugt på friere rammer og højere til loftet på min egen offentlige arbejdsplads i stedet for på et privilegeret frihedsreservat. Friere dannelsesmarkante lærerstudier i hele landet!

Men så skal politikerne også give os mere frihed, siger professionshøjskolerne.

Og her bliver den svær, som landet ligger: For der er desværre noget, der tyder på, at der er grund til at frygte, at i samme sekund, læreruddannelsens ledere fik friheden fra politikerne, så vil de bruge den til at nedlægge KLM-faget eller forandre det til ukendelighed. Det fag, som på flere måder fungerer som den eksisterende læreruddannelses sidste skamskudte bastion for netop de læreruddannelsesidealer, der driver den aktuelle drøm om et frit alternativ.

Det var ikke med ledernes gode vilje, at KLM-faget kom med om bord i den nuværende læreruddannelse. Og partierne i forligskredsen bag læreruddannelsen måtte så sent som i maj 2018 vedtage et hyrdebrev i form af en tillægsaftale for at tvinge de vrangvillige professionshøjskoler til ikke at minimere KLM-faget helt ud over kanten, helt modsat forligets erklærede intentioner om at styrke dannelsen.

Så kære politikere: Giv gerne læreruddannelsen friere rammer, men slip ikke grebet om styringen af rimelige rammer for lige præcis denne del af dannelsesdimensionen i den! Ikke for Guds skyld, men for læreruddannelsens.

Michael Riis er formand for Læreruddannelsens Religionslærerforening.