Prøv avisen

Jeg rustede mig til en syndflod af smerte, men det var let

Fortalt til Vanessa Christophersen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Line Blach Kobberøe, restauratør, fortæller om sin abort

Jeg fik min abort i sommeren 2011. Jeg var 23 år og i gang med at studere. Vi var en stor gruppe venner omkring studiet, og vi festede meget. Jeg havde længe overvejet, at p-piller nok var en god idé, så jeg var hos lægen og fik udskrevet min første recept til pillerne, som jeg skulle begynde at tage ved begyndelsen af min næste menstruation. Den kom bare ikke. Jeg kan huske, at jeg en aften, hvor vi holdt fest, var ude at tage en graviditetstest. Den var negativ. Eller begyndte der at tegne sig to streger, da jeg smed den ud?

Det tænker jeg stadig over nogle gange. Men jeg slog det ud af hovedet og fortsatte livet uden menstruation i et par måneder mere. Jeg havde haft en spiseforstyrrelse som teenager, så jeg var vant til, at menstruation kom og gik ifølge sin egen logik.

På Roskilde Festival havde jeg det så dårligt, at jeg knap kunne være til stede. Jeg var træt, oppustet og havde kvalme. Da jeg kom hjem, tog jeg en graviditetstest, og den var positiv. Lægen fortalte mig, at jeg var 12 uger henne, mindst, og jeg blev sendt direkte på Skejby Sygehus. Jeg husker at blive scannet. Det hele var meget fint, jeg følte mig tryg og godt behandlet.

Jeg kan huske stemningen blandt pigerne i vennegruppen. En havde prøvet det før, og det havde været en meget voldsom oplevelse, både fysisk og psykisk. Så vi rustede os til en syndflod af smerte og blod. Mine veninder holdt skiftevagter hos mig, og vi havde købt alt ind – jeg måtte ikke forlade lejligheden i en uge. Jeg husker også, hvordan de kom hjem fra byen, og vi grinede af, at jeg lå der og så ”Girls” og læste om, hvor udviklet et foster er i de forskellige uger. Det hele var præget af en lethed.

Efter 10 dage tog jeg tilbage til Skejby Sygehus og blev scannet igen, og de sagde, at det hele var ude. Det var lidt antiklimatisk.

Når jeg sidenhen har tænkt på forløbet, er det med en overvejende følelse af lettelse over, at jeg opdagede det i tide, trods alt. Det har nok skabt en lidt særlig følelse af intimitet med min gode ven, som var ”faderen”. Vi har aldrig siden været sammen, men han vil nok altid være noget særligt for mig.

Kristeligt Dagblad har interviewet fem kvinder med vidt forskellige erfaringer med abort. Læs resten af vidnesbyrdene her.