Vælger: Jeg har stemt blankt de seneste 30 år - og agter at gøre det igen

Skønt der er 13 partier at vælge imellem, er der stadig ikke nogen, der favner min sjæls yderpunkter eller derimellem, skriver journalist og vælger

Et analysebureau spurgte for nylig Niels Erik Karkov, hvad han stemte ved seneste folketingsvalg, men han havde ikke mulighed for at krydse af, at han stemte blankt. Det har han gjort i 30 år, for han føler ikke, partierne kan dække hans behov. Han er træt af, at blanke stemmer bliver talt som ugyldige. På billedet ses partilederrunden på Christiansborg efter det seneste folketingsvalg. –
Et analysebureau spurgte for nylig Niels Erik Karkov, hvad han stemte ved seneste folketingsvalg, men han havde ikke mulighed for at krydse af, at han stemte blankt. Det har han gjort i 30 år, for han føler ikke, partierne kan dække hans behov. Han er træt af, at blanke stemmer bliver talt som ugyldige. På billedet ses partilederrunden på Christiansborg efter det seneste folketingsvalg. – . Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

ET ANALYSEBUREAU spurgte mig forleden, hvad jeg stemte ved det seneste folketingsvalg. Heldigvis er den slags anonymt, for jeg følte mig lidt fåret, da jeg var nødt til at sætte kryds ud for ”ved ikke”. På skemaet kunne man kun afkrydse blandt stemmesedlens partier eller ved ”ville ikke stemme” eller det nævnte ”ved ikke”.

Men jeg stemte skam. Ligesom jeg har gjort det hver gang og til alle valg, siden jeg fik valgret i 1966. Men de seneste godt og vel 30 år har jeg stemt blankt, undtagen til folkeafstemningerne. Jeg har endda nogle gange brevstemt blankt, for demokratiet er en borgerpligt, synes jeg.

Jeg stemmer nok blankt igen ved de to kommende valg. Skønt der er 13 partier at vælge imellem, er der stadig ikke nogen, der favner min sjæls yderpunkter eller derimellem.

Det skyldes ikke politikerlede, at jeg stemmer blankt. For det har jeg ikke. Jeg stoler bare ikke på, at de vil dække mine behov i min moderne tilværelse. De er uforudsigelige, for de vil have bevægelsesfrihed til at udøve det politiske håndværk.

Derfor resulterede bedre vilkår til arbejdsløse pludselig i et uvarslet uddannelsesloft, uden indbyrdes sammenhæng. Men der er godt og skidt i alle partier.

Jeg var glad for, at Socialdemokratiet stemte imod afskaffelse af blasfemiparagraffen. Den kunne vi godt have brugt nu. Men jeg var ked af, at samme parti som regering halverede perioden for sygedagpenge og velsignede de ydmygende arbejdsprøvninger og sengepraktikker, som arbejdsmarkedets svageste bliver udsat for.

Og jeg kan altså ikke veje en blasfemiparagraf op mod en ydmygelse af de syge, for begge ting betyder noget for mig. Eksemplet skal ikke hænge socialdemokraterne ud, dilemmaerne kan genfindes i alle partier.

I mange af de ting, som politikerne roser sig af, kan jeg da heller ikke se mig selv. Det kan godt være, der er tilført mange milliarder til sundhedsvæsenet. Og det er da o.k. Men hvornår kommer turen til min dårlige ryg?

Jeg har for resten lige skiftet læge, fordi den gamle holdt op pludseligt. Jeg svinger godt med den nye, og det er mit held, for han var den eneste, der havde åbent for tilgang i hele min bydel i København. Men tænk, at de politiske partier ikke engang sørger for, at borgerne har gode og mange muligheder for at vælge den fagperson, som politikerne selv har udtænkt som indgangen til sundhedsvæsenet!

I de seneste år har vi fået alle de politiske og eksistentielle problemer med klimaet. Jeg lover, at jeg vil gøre en indsats for klimaet, fra det øjeblik politikerne beslutter at reducere flytrafikken.

For jeg er indstillet på at lide afsavn, men politikerne skal altså ikke gøre mig til grin. Og de skal ikke bruge kræfter på at diskutere, om det er staten, regionerne eller kommunerne, der har skylden for elendigheden inden for klima, sundhed, daginstitutioner, ældrepleje, trafiksikkerhed eller skoler. Det gider jeg altså ikke høre på. Budskabet er – der er et problem, så gør noget.

Det har ikke været mit formål at opfordre alle jer andre til at stemme blankt. Har I fundet et ståsted i et parti, er det da bedst. Har I ikke, så stem blankt. Men stem.

Ved folketingsvalget i 2015 var der 29.920 blanke stemmer. Og ved hvert valg sætter etablissementet hælen i øjet på os blanke og rubricerer vores stemmer som ugyldige.

Til trods for, at vi egentlig er dem, der har gjort den største indsats for at hædre demokratiets festdag ved at tænke over tingene, møde fysisk frem og putte en blank stemmeseddel i boksen.

Niels Erik Karkov er journalist.