I Kristeligt Dagblad den 1. oktober kan man læse, at partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) specifikt ønsker at kortlægge den negative sociale kontrol, som hun med sikkerhed mener finder sted i blandt andet Luthersk Mission. I denne artikel vil jeg ikke komme ind på sammenligningerne med islam eller andre trosretninger. Jeg vil i stedet fokusere på min egen erfaring med at vokse op med social kontrol i Luthersk Mission.
Luthersk Mission rummer alt fra børneklubber, ungdomsarbejde og sommerlejre til gudstjenestefællesskaber. Når jeg tænker tilbage, så er jeg taknemmelig for den sociale kontrol, som jeg oplevede gennem min opvækst. En positiv social kontrol. Jeg kom som barn i børneklub, hvor vi fik bibelfortælling, kiks og saftevand. Jeg har meget at takke min leder Ulla for.
Sommerlejre arrangeret af Luthersk Mission var fantastiske. Omsorgsfulde ledere og vildt sjove og skræmmende natløb. Lederen Lykke hjalp mig med at overvinde min hjemve. Og ja, måske tænker du: ”Åh nej, kristne sommerlejre. Her har de forskruede voksne mulighed for at udføre negativ social kontrol overfor børnene, fordi deres forældre ikke er der.” Ja det har de da. Men lederne på lejrene var som oftest ikke forskruede voksne. For ja, der var et broddent kar en gang imellem, der ikke magtede de pædagogiske elementer, som det kræver at have med børn at gøre. Det handlede ikke om negativ social kontrol, men simpelthen om mangel på pædagogiske kompetencer. På den måde er Luthersk Missions børneklub og sommerlejr ikke anderledes end en spejderklub. Her findes også ledere med mangelfulde kompetencer.
Da jeg skulle konfirmeres i vores menighed, oplevede jeg det som en tid til refleksion. Hvad handlede Bibelen egentlig om? Troede jeg, at Jesus var min frelser? Der var ingen pres på for at få konfirmeret os i en fart. Tværtimod. Kaja, Svend og Henrik gav os en forståelig indføring i, hvad konfirmationen drejede sig om. Jeg kom til at tage mit ja ved konfirmationen alvorligt. Det var min beslutning og større end adgangen til et bord fuld af gaver.
Nogle valgte Luthersk Mission fra, når de blev teenagere eller voksne. Måske ville de simpelthen gerne prøve at komme i en anden form for kristent fællesskab, eller også ville de ikke tro på Gud længere. Som barn blev jeg ikke oplært i at udskamme folk, der valgte at forlade fællesskabet.
Omvendt lærte jeg, at det vigtigste ikke er, om dit fællesskab har en bestemt forkortelse som IM, LM, ELN eller ELM, men at du tror på frelsen i Jesus. Når nogle, vi kendte, decideret valgte ikke at tro på Gud, var det forbundet med stor sorg, men ikke brud på kontakt. Kærligheden udskammer ikke, men ønsker fællesskab på trods af forskelle. Et menneskeligt fællesskab, hvis det ikke kan være et trosmæssigt.
Med min opvækst i Luthersk Mission kan jeg kun sige: Undersøg gerne Luthersk Mission. Der vil helt sikkert dukke eksempler på udskamning eller had op. Ja, man vil finde negativ social kontrol. For sådan er vi som mennesker. Vi påvirker også hinanden negativt.
Med et glimt i øjet ville jeg sige, at selv kristne påvirker i den grad hinanden negativt. Sådan er det i alle sociale arenaer, kristne eller ej. Negativ social kontrol stammer fra individet, ikke fra foreningen eller trossamfundet. Alle sociale sammenhænge kunne have godt af et eftersyn en gang imellem, men mest af alt vil jeg mene, at det handler om at undersøge sig selv. Hvordan påvirker jeg mine medmennesker?
Mika Raja Bak-Skovenborg er leder af Internationalt Kristent Center i København.