I ÅR ER DET seks år siden, Islamisk Stat (IS)indtog land i Syrien og Irak. Kristne og andre ikke-sunnitiske mindretal blev brutalt internt fordrevet, hvilket bidrog til, at mange kristne helt forlod landene. I Irak var der i 2013, før Islamisk Stats fremmarch, anslået 500.000 kristne mod kun 120.000 i dag ifølge biskop Truros rapport til det britiske udenrigsministerium. Samme rapport anslår, at der før borgerkrigen i Syrien var 1,7 millioner kristne i Syrien, mens antallet i dag er faldet til 450.000.
De typisk veluddannede kristne efterlader et stort tomrum bag sig, da de ofte har bidraget positivt til de samfund, de var en del af, blandt andet med oprettelse af hospitaler og uddannelsesinstitutioner. Med deres udvandring bliver Mellemøsten også mindre mangfoldig.
Debatten om kirken i Mellemøsten har berettiget ofte stillet skarpt på forfølgelse af kristne, men der finder en anden udvikling sted, som får mindre bevågenhed. Nemlig at mange muslimer konverterer til den kristne tro, paradoksalt nok af samme grund, som får kristne til at emigrere.
Islamisk Stats brutalitet har bidraget til, at mange muslimer er blevet desillusionerede, har stillet spørgsmål ved deres overbevisning og konkluderet: Hvis IS’ tolkning af vores skrifter er korrekt, så vil vi ikke være muslimer. Det hører Dansk Europamission fra vores samarbejdspartnere, hvilket bekræftes af tal fra Princeton University, som siger, at andelen af befolkningen i 11 arabiske lande, der anser sig som værende ikke-religiøse, er steget fra otte procent i 2013 til 13 procent i år. Der er således en bevægelse væk fra islam i Mellemøsten i disse år, som er bemærkelsesværdig i de meget traditionsbundne samfund.
MUSLIMER TILTRÆKKES AF budskabet om Guds kærlighed i Jesus Kristus og konverterer, og nogle må af sikkerhedshensyn mødes i hemmelighed, hvilket gør det vanskeligt at vurdere deres antal. Dansk Europamissions lokale samarbejdspartnere skønner, at op til 20.000 muslimer siden 2014 kan være blevet kristne i Syrien, mens antallet i Irak kan være 5000. Andre fortæller, at antallet er langt højere.
Under den islamiske revolution i Iran i 1979 var anslået 500 muslimer konverteret til den kristne tro. Efter revolutionen har otte kirkeledere lidt martyrdøden, ligesom hundredvis af konvertitkristne har været i fængsel. Dog er flere hundrede tusinde muslimer sidenhen konverteret til den kristne tro og mødes i undergrundskirker.
Kirkevæksten er ligefrem blevet et fænomen, som forskningen beskæftiger sig med, eksempelvis ph.d. Sara Afshari i forhold til betydningen af kristent tv samt ph.d. Duane Miller, hvor sidstnævnte skønner, at op mod 500.000 muslimer kan være blevet kristne.
En forklaring skal findes i præstestyrets natur – at Iran som verdens eneste land ledes af præster på grundlag af shia-islam, hvorfor præstestyret må stå på mål for, hvorledes den praktiseres. Og når befolkningen, som under shahens forholdsvis sekulære styre nød stor personlig frihed, nu oplever økonomisk nedtur og at være underlagt strenge islamiske regler, skaber det modstand, ikke kun mod ayatollaherne, men også islam selv. Denne frustration forårsager, at mange iranere protesterer og søger alternativer, også i nyreligiøsitet og ateisme.
En modreaktion kan også være på spil i Algeriet, hvor skøn over antal muslimer, der er konverteret til den kristne tro spænder fra 50.000 til 380.000. Konvertitterne er hovedsageligt fra den berbiske minoritet, som araberne tvangsislamiserede i det 7. århundrede, og som historisk har måttet kæmpe for at få lov til at tale deres modersmål. Derfor er den kristne tro ikke i alle tilfælde kun et tilvalg, men kan også for nogle være et fravalg af arabisk, islamisk kultur. Udviklingen er bemærkelsesværdig, da konvertitkirken oplever forfølgelse, og mange kirker lukkes.
I TYRKIET ER 30 missionærer og deres eventuelle familier udvist eller nægtet indrejse alene i 2019. I november blev den sydkoreanske missionær Jinwook Kim knivdræbt på åben gade i Diyarbakir. Kristne har ikke lidt martyrdøden i Tyrkiet siden 2007, hvor to tyrkiske kristne og en missionær blev knivdræbt på det kristne forlag Zirve i Malatya.
Samtidig med øget pres på kirken, fortæller Dansk Europamissions kontakter, at der de seneste et-to år har kunnet spores en ny åbenhed for evangeliet i Tyrkiet, ikke mindst hos unge. Landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har paradoksalt nok bidraget til udviklingen, da forsøgene på islamisering og magtfuldkommenhed skaber frustrationer, som får tyrkere til at forlade islam.
Det private meningsmålingsinstitut Konda fortæller, at andelen af ateister i Tyrkiet er steget fra en til fem procent fra 2008 til 2018, andelen af befolkningen, der faster under ramadanen, er faldet fra 77 til 65 procent, ligesom andelen, der betegner sig selv som religiøse muslimer, er faldet fra 55 til 51 procent i samme periode.
I en kirke bliver der i denne tid månedligt uddelt 1500 eksemplarer af Det Nye Testamente, hvilket er langt flere end tidligere. Før sommerferien var der en periode på to måneder, hvor 40 tyrkere bekendte sig til den kristne tro i denne kirke.
Traditionelt er en stor andel af de tyrkere, der er konverteret fra islam til den kristne tro faldet fra igen efter pres fra venner, familier og lokalsamfund til rekonversion. Derfor har antallet af tyrkiske konvertitkristne i mange år ligget konstant på omkring 4000-5000. Men i denne tid ser det ud til, at antallet begynder at overstige 6000.
UDVIKLINGEN ER INTERESSANT, da den repræsenterer en bevægelse i den muslimske verden bestående af kristne med muslimsk baggrund. Konvertitternes tro på Jesus bliver dermed kontekstualiseret til arabisk, persisk og tyrkisk kultur, så befolkningsflertallene kan se, at det er muligt og legitimt at være araber, perser eller tyrker og kristen samtidig. Udviklingen har været undervejs længe og vil tage mange år, da netop kampen om national identitet er hård, da dens udfald kan præge udviklingen af et lands kultur.
Samtidig kan kristendommen ændre kulturelt udtryk i Mellemøsten, så den fremover i mindre grad er præget af etniske kristne grupper, men i højere grad kontekstualiseres til gamle, traditionelt ikke-kristne, mellemøstlige kulturer og udtrykkes anderledes, eksempelvis musikalsk, sprogligt og i mødeform.
Forfølgelsen kan også ændre karakter mod i højere grad at være fra familie, venner og lokalsamfund, der anklager konvertitterne for at svigte forfædrenes tro. Modsat har etniske kristne mindretal internt i deres grupperinger været i sikkerhed, mens synlige symboler som kors og kirkebygninger har gjort dem sårbare for eksempelvis ekstremisters bombeangreb.
Den muslimske verden befinder sig i en brydningstid. Med undtagelse af Iran kan antallet af konvertitkristne langtfra opveje antallet af etniske kristne, som har forladt Mellemøsten de seneste år. Men samtidig med, at der bør tales tydeligt om kristenforfølgelse, er det væsentligt at have blik for en positiv udvikling for kirken i Mellemøsten i disse år. Nemlig at muslimer bliver kristne, hvilket på langt sigt kan forandre kirken og kulturen i Mellemøsten.
Samuel Nymann Eriksen er generalsekretær i Dansk Europamission og cand.scient.pol.