KÆRE ANDERS BOBEK. Tak for dit direkte brev og din opfordring i avisen i tirsdags. Jeg kan sagtens følge dig i, at Jesus er de udstødtes forkæmper. Sådan mødte han syndere, toldere og farisæere (selvom langtfra alle tog imod og fulgte ham), og sådan er jeg selv blevet mødt. Vi har alle brug for Jesus og hans kærlighed. Og vi kan lære af ham at lytte til hinanden, tale sammen og opleve at blive taget imod og forstået.
Når Jesus mødte mennesker, viste han dem en åben favn og kærlighed. Det betød ikke nødvendigvis, at han så bare gav dem ret eller lod dem blive i deres overbevisning. Han kom med et bestemt budskab. Han kunne revse og vise
uenighed. Han talte om Guds vilje her i verden. For han ønskede, at alle måtte se ham som redningsmand og som vejviser for livet med Gud og andre mennesker. Heri var hans kærlighed til verden, og herved talte han næstekærligheden frem.
VI MÅ LÆRE AF HAM. Derfor er det også vigtigt for mig at møde dig og andre med respekt, så det ikke giver anledning til at føle sig fordømt. Den sag, som jeg har været med til at rejse, handler ikke om LGBT-personer eller mangel på anerkendelse af rettigheder. Jeg tager afstand fra homofobiske udsagn. Vi har spurgt efter, om det er muligt at kritisere den ideologi, som vil omdefinere vores menneskesyn.
Kan vi som samfund fastholde det fælles udgangspunkt, at vi fra fødslen
er biologisk bestemte som pige eller dreng – med de glæder, muligheder, forskelligheder og begrænsninger, det giver? Vil vi fortsat indrette vores samfund sådan, at sprog, undervisning og lovgivning afspejler dette syn?
Eller er køn og kønsidentitet flydende og en social konstruktion, som vi individuelt selv bestemmer og vælger? Og skal samfundet i nærmest alle forhold indrettes efter dette nye syn? Altså så vi får et kønsneutralt samfund, hvor enhver skal definere sig selv? For sådan bliver denne normopløsende kønsideologi allerede beskrevet hos eksempelvis foreningen Sex & Samfund.
Jeg mener, at der er gode grunde til at fastholde en klassisk kønsforståelse – også uden at blive regnet som forstokket. Derfor handler denne sag ikke om personer, men om at pege på, hvad
indførelse af nye kønsbegreber fører med sig, og at det er et risikabelt socialt samfundseksperiment, som vi ikke kender konsekvenserne af.
Som samfund er der behov for, at en kritisk debat ikke bliver fejet til side, ligesom der er brug for, at ikke kun kirkefolket, men også fagfolk og politikere, åbent deler denne bekymring for udviklingen af samfundet.
For min egen del vil jeg gerne øve mig i bedre at møde mennesker, der er udfordret af en klassisk kønsforståelse med respekt. For en debat er ikke bare teori og ord. Den udtrykker også noget om ens praksis og attitude. Og en samtale over en kop kaffe kan være et skridt i den retning. Du er velkommen.
Hans-Ole Bækgaard er præst og formand for Indre Mission i Danmark.