Jesus tænder et lys i mørket

Første søndag i advent

Lukasevangeliet 4, 16-30

ADVENT ER ET HÅB om, at Jesus kommer og tænder et lys i mørket. Lyset vil blive så kraftigt, at natten ligefrem begynder at lyse, som der står i en af kollekterne til juleaften. Spørgsmålet er bare, hvad vi ser i det lys. For lyset lyser ikke bare op. I lyset kan vi også se og høre, hvad der før har ligget hen i mørke.

Vi får en anelse om det, da Jesus som voksen besøger synagogen i Nazaret. Det er efter sædvane, at han kommer der. Andre, der er til stede i synagogen, kender ham. Han er Josefs søn, siger de til hinanden. Han rejser sig og læser de gamle ord fra profeten Esajas: ”Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.”

Ordene forstyrrer dem ikke. De kender de gamle ord ud og ind. Men da Jesus pludselig siger, at ordene i dag er gået i opfyldelse, opdager de, at alt ikke længere er, som det plejer. Jesus lyser ordene op, så de ser, hvad de ikke før har set. De ser, at de gamle ord ikke bare er blevet nye. De er også blevet til virkelighed. De fattige, fangerne, de blinde og undertrykte får med ham nyt liv i dag.

I begyndelsen vækker det jubel i synagogen, men det varer kun, indtil Jesus nævner, at det samme gælder for dem i Sarepta og Syrien. Altså for dem, som er udenfor, de fremmede og udstødte. Også for dem gælder det. Hvis ordene i den gamle tekst ikke har forstyrret dem før, forstyrrer de dem nu, da de bliver til virkelighed. I lyset ser de til deres store forargelse det, de ikke vil se, nemlig at ordene, der skal sætte fri, også gælder de fremmede. Folkene i synagogen bliver rasende og vil slå Jesus ihjel.

Jesus slipper dog fra dem og baner sig vej imellem dem. Han går ud i verden og går til dig og mig for at virkeliggøre ordene for os.

Sådan bliver det advent for os. Advent er, at han kommer og lyser op for os, så de gamle ord også bliver virkelige for os. Det gælder for os, men det gælder også for dem, der vækker vores forargelse.

Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.