Prøv avisen

Gymnasieelev: Jo, I må gerne stille krav til os unge

At forventningen om en fraværsprocent på under 15 kan virke som alt for højt et krav, er i sig selv tankevækkende, mener en gymnasieelev. Foto: jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Det er for alvor et problem, hvis det skal være urimeligt at forvente, at unge holder en fraværsprocent på under 15 procent – og det endda bare for at blive betalt for at gå på en i øvrigt gratis uddannelse, skriver Jonatan Lippert Bjørn, der er gymnasieelev i 3.G

I avisen i tirsdags kunne man læse, at Merete Riisagers (LA) kampagne for at mindske fraværet på gymnasier og hf-kurser får en blandet modtagelse. Et af kerneproblemerne drejer sig om, hvorvidt det er en god idé at tage SU’en fra elever med over 15 procent i fravær. Hf-rektor Finn Bønsdorff glæder sig over forslaget, men på trods af positive erfaringer med et lignende tiltag på Finn Bønsdorffs egen institution møder hans begejstring skepsis.

Både centerleder ved Center for Ungdomsstudier Søren Østergaard og forsker i unge og ungdomsuddannelser ved professionshøjskolen Absalon Ulla Højmark Jensen er modstandere af forslaget. De mener, at idéen i praksis kun vil bidrage til den herskende præstationskultur, men i deres iver for at modvirke denne negative strømning, bidrager de til en anden: at ingen tør stille krav til os unge.

Unge føler sig pressede. Det er en kendsgerning, som det er naivt at prøve at modbevise. Ud over stribevis af heftigt likede kronikker om det hårde studieliv, amatørdigte om depressioner og en lind strøm af Facebook-debattører, der alle er enige i problemstillingen, så har det stigende fokus på problemet vakt en reaktion om, at man endelig ikke må stille for høje krav til os unge.

Intet tyder dog på, at den stigende frygt for at sætte krav har skabt en mere afslappet ungdom – snarere tværtimod. Mon ikke det snart går op for folk, at man ikke løser problemet ved at slække på forventningerne?

At forventningen om en fraværsprocent på under 15 kan virke som alt for højt et krav, er i sig selv tankevækkende. Ulla Højmark Jensen hævder, at der hviler en meget tung arbejdsbyrde på os gymnasieelever i dag, og at sådan et krav vil være skadeligt. Hvis det bliver til virkelighed, vil det dog i teorien være muligt for mine klassekammerater og mig at holde en ualmindeligt tidlig weekend hver uge samtidig med, vi beholder vores SU. Dét burde give tid til at nå det fornødne skolearbejde, inden det bliver mandag morgen.

Det er ikke et spørgsmål om, at skolearbejdet kræver mere end døgnets 24 timer, når elever har et fravær, som overstiger de 15 procent, for det gør det ikke. Det er altså ikke kravene inden for skolen, der giver problemerne. Problemerne skal nok være der, men det er forfejlet og naivt at tro, at man løser dem ved blot at slække på kravene på de gymnasiale uddannelser.

Derimod er det for alvor et problem, hvis det skal være urimeligt at forvente, at unge holder en fraværsprocent på under 15 procent – og det endda bare for at blive betalt for at gå på en i øvrigt gratis uddannelse.

Man skal i højere grad turde forvente og også ligefrem kræve noget af os unge, for det viser, at vi er nødvendige. Dét er en anerkendelse, der snart går tabt, hvis ingen tør stille krav til os.