Steen Skovsgaard: Jo, Lars Sandbeck. Vi må fastholde frygten for Gud

Hvad gør vi, når folk ikke længere er bange for Gud? Vi kunne måske bare som en begyndelse spørge: Hvad er du så i stedet bange for?

Jeg tror, mit svar var til større hjælp, end hvis jeg havde sagt: Jamen, du skal da sandelig heller ikke frygte Gud, skriver Steen Skovsgaard
Jeg tror, mit svar var til større hjælp, end hvis jeg havde sagt: Jamen, du skal da sandelig heller ikke frygte Gud, skriver Steen Skovsgaard Foto: Joe De Kadt/Millennium Images/Ritzau Scanpix

Under overskriften ”Hvad gør vi, når folk ikke længere er bange for Gud?” skriver lektor Lars Sandbeck i Kristeligt Dagblad den 3. april, at så må man søge inspiration i en kristendomsforståelse, som ”ikke gør frygten til det grundlæggende i gudsforholdet, men derimod troen, håbet, kærligheden, glæden og taknemligheden”.

Rent bortset fra, at det lyder som et mærkeligt svar på folks ikke-frygt, så må man spørge: Jamen, hvad med Bibelen og Jesus? Jesus understreger jo selv frygten for Gud som den rette holdning, ja, at Gud er den eneste, som mennesker bør frygte: ”Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.” (Matthæusevangeliet, kapitel 10, vers 28). Opfordringen til at frygte Gud gentages mere end 300 gange i Bibelen. ”Du skal frygte din Gud.” (3. Mos. 19, 14). Også Paulus formaner til gudsfrygt: ”Øv dig i gudsfrygt!”. (1. Tim. 4, 7) og i 1. Pet. 1, 17 lyder formaningen: ”Og når I påkalder ham som fader, der uden at gøre forskel på folk dømmer enhver efter hans gerning, skal I leve i gudsfrygt.” Gudsfrygt er en positiv holdning over for Gud og har positiv betydning for og indflydelse på den troende: ”Lykkelig hver den, der frygter Herren.” (Sl. 128, 1).

For mange år siden sad jeg en aften og talte med en mand, som havde et mildest talt distanceret forhold til Gud og kristentro. Det sagde ham ikke noget, og på et tidspunkt sagde han bestemt: ”Jeg er overhovedet ikke bange for Gud!”. Jeg svarede: ”Det kan du kun sige, fordi du ikke kender Gud!”. Hvorpå der fulgte en lang og eftertænksom stilhed, som han afbrød med ordene: ”O.k.! Måske så lidt da…” Det blev sagt med et smil, men også med alvor.

Jeg tror, mit svar var til større hjælp, end hvis jeg havde sagt: Jamen, du skal da sandelig heller ikke frygte Gud.

”(…) uimodståelig stor er gudsfrygtens hemmelighed.” (1. Tim. 3, 16). Gudsfrygt har mindst to konsekvenser: For det første får den al anden frygt til at blegne. For det andet betyder gudsfrygt, at man, i stedet for at flygte bort fra Gud, flyr hen til Gud.

Hvad gør vi, når folk ikke længere er bange for Gud? Vi kunne måske bare som en begyndelse spørge: Hvad er du så i stedet bange for?

Steen Skovsgaard er ph.d.-studerende og tidligere biskop.