Prøv avisen
Debat

Alternativet-politiker: ”Puttemiddage” viser, at sexisme lever i bedste velgående

Skoler og ungdomsuddannelser må løfte debatten og sætte ord på, hvordan vi er ordentlige ved hinanden, ikke mindst kønnene imellem, mener folketingsmedlem Carolina Magdalene Maier fra Alternativet. – Arkiv Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Carolina Magdalene Maier

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

De drenge, der arrangerer ”puttemiddage”, tillader sig at udøve magt over andre mennesker uden at tænke over, hvad det gør ved dem, som magten udøves over

”PUTTEMIDDAGE” er et eksempel på en sexistisk kultur, hvor ordentlighed er totalt fraværende. Og hvor ansvarsløshed og privilegier forgifter fællesskabet. Kan du huske, da du skulle starte på en ungdomsuddannelse? Kan du huske sommerfuglene i maven, kan du huske spændingen og nervøsiteten? Og alle tankerne: Bliver det for svært? Kan jeg følge med fagligt? Men ikke mindst: Mon de andre kommer til at kunne lide mig? Får jeg venner? Kommer jeg til at passe ind?

Forestil dig, at du starter i gymnasiet med alle de tanker svirrende i hovedet, og forestil dig så, at du som helt ny 1.g’er får et brev fra en gruppe 3.g-drenge. Du er blevet særligt inviteret til at deltage i en ”puttemiddag”. Du er udvalgt, du er inde i varmen. Hvis du altså deltager. Ville du sige nej?

IMENS DU TÆNKER LIDT OVER DET, så lad mig fortælle om en udtalelse, jeg hørte for nylig. Den kom fra en gymnasieelev, der havde en holdning til de ”puttemiddage”, der de seneste uger er blevet debatteret heftigt i medierne. Middage, hvor 3.g’ere har fået 1.g-piger til at varte sig op og deltage i absurde, grænseoverskridende lege, såsom at sutte på agurker med påmonterede kameraer.

Udtalelsen lød: ”Jeg synes, ansvaret

skal ligge mest hos pigerne, for det er dem, der går med til det.”

Javel så. Prøv lige at høre her: De piger kan sige nej lige så meget som en medarbejder, der bliver berørt af chefen, men undlader at skubbe ham væk af frygt for at miste sit job. Eller lige så meget som et voldtægtsoffer, der undlader at kæmpe imod af frygt for sit liv. Når magtbalancen er så ulige, giver det ingen som helst mening at lægge ansvaret på den svageste part. Aldrig.

Til syvende og sidst handler det her jo ikke om sex – eller om, at ”drenge jo er mere liderlige end piger”, som samme studerende også udtalte. Det handler om magt. Vi har at gøre med en gruppe drenge, der ukritisk tillader sig at udøve magt over andre mennesker uden at tænke over, hvad det gør ved dem, som magten udøves over.

Endda selvom de udvalgte piger er adskillige år yngre og desuden helt nye på skolen og derfor naturligvis ivrige efter at passe ind og blive en accepteret del af fællesskabet.

Der er med andre ord tale om et gruppepres af fuldstændig urimelig proportioner.

”PUTTEMIDDAGENE” SÆTTER endnu en gang en tyk streg under det faktum, at sexisme lever i bedste velgående i det danske samfund. For kunne man forestille sig, at rollerne imellem kønnene blev byttet rundt? Næppe. Vi har i hvert fald ikke set lignende ”puttemiddage” arrangeret af en flok stærke piger fra 3.g, der pressede nye drenge ud i ydmygende og krænkende ritualer.

Det her drejer sig om, at mange unge drenge desværre fortsat ikke gør op med en kultur, hvor drenge dominerer piger. En kultur, som – viser de aktuelle sager – desværre ikke bliver udfordret nok hverken af forældrene, af skolen eller af kammeraterne.

Så hvad kan vi gøre ved det? Først og fremmest er det ikke for meget forlangt, at forældrene ser deres børn i øjnene og hjælper dem med at lukke nogle af de huller, de åbenlyst har i deres moralske kompas.

Men endnu vigtigere er det, at samfundet i almindelighed – og skoler og ungdomsuddannelser i særdeleshed – løfter debatten og sætter ord på, hvordan vi er ordentlige ved hinanden, ikke mindst kønnene imellem.

Det ville være naivt at tro, at den grænseoverskridende opførsel og tankegang forsvinder fra den ene dag til den anden. Og løsningen ligger som sagt heller ikke ét sted, der er ikke en hurtig løsning.

Men det måske vigtigste første skridt er, at de unge selv tager ansvar for deres handlinger. For lad mig slå fuldstændig fast: Når du presser mennesker, som er særligt sårbare i forhold til at blive accepteret af fællesskabet, ud i ydmygende situationer, er ansvaret dit alene. Tag det.

Carolina Magdalene Maier er folketingsmedlem og undervisningsordfører for Alternativet.