Prøv avisen
Debat

Jørn ”Jønke” Nielsen: Jeg er imod at begrænse ytringsfriheden – særligt indsattes

Med mere end 150.000 solgte eksemplarer er Hells Angels-rockeren Jørn ”Jønke” Nielsens første selvbiografi, ”Mit liv” fra 1985, en bestseller. Siden er seks andre bøger kommet til i forfatterskabet, og ud over indtægterne fra salget af bøger har Jørn ”Jønke” Nielsen, der blev idømt 16 års fængsel for drabet på Bullshit-rockeren ”Makrellen”, siden 1992 årligt modtaget mellem 29.364 og 64.598 kroner i bibliotekspenge. Penge, som han har tjent – både mens han har siddet i fængslet og været på fri fod. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jørn ”Jønke” Nielsen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

"Moralsk har jeg ikke haft nogen skrupler. Jeg skrev bogen i en alder af 24 år og tænkte hverken på berømmelse eller penge," skriver Jørn "Jønke" Nielsen om forslaget om, at indsatte i landets fængsler ikke skal kunne tjene penge på bøger

I TORSDAGS var jeg omtalt i artiklen: ”DF og S vil fratage indsatte retten til at tjene penge på bøger.”

Min første selvbiografi ”Mit Liv” skrev jeg ikke i fængslet, men derimod i Paris, ligesom den blev udgivet i 1985, inden jeg blev anholdt tre år senere.

Som udgangspunkt er jeg imod at begrænse ytringsfriheden, særligt indsattes og andre med i forvejen begrænset ytringsfrihed, men i sjældne tilfælde kan det være relevant og rimeligt.

I den forbindelse bør man dog huske på, at indsatte og andre kriminelles biografier oftest skrives af journalister – som sammen med forlagene tjener pengene.

Der er tale om et amerikansk inspireret forslag som så meget andet bras, der præsenteres i Danmark for tiden. Derovre bliver kendte jo tilbudt store summer for at fortælle deres historie, ikke mindst når de ender bag tremmer. De har haft en sådan lov i mange år. Om det virker efter hensigten, ved jeg ikke.

FOR MIT VEDKOMMENDE ville det næppe have betydet det store.

Min første bog omhandler først og fremmest mit liv. Kun de fem indledende sider har forbindelse til det drab, jeg begik i 1984, og så er der forlagets efterskrift på halvanden side, hvor drabet også omtales.

Manuskriptet blev i 1985 afleveret uden de fem siders indledende omtale af drabet, mens jeg endnu ikke var dømt. Forlaget og Erik Thygesen, som i sin tid redigerede mine knap 1000 håndskrevne sider, bad mig dengang om at skrive et tillæg om selve handlingen – det gjorde jeg ud fra offentliggjorte avisartikler, og dermed blev min forbrydelse en del af bogen.

Uden de fem sider havde bogen nok været mindre spændende, men jeg tror stadig, at den var blevet en bestseller, da jeg jo var forsvundet og meget omtalt i medierne.

Forlagets efterskrift, som nævner drabet, kunne også have været undværet, da pressen selv satte sagerne i sammenhænge og sørgede for den reklame, et bogsalg kan have gavn af.

Moralsk har jeg ikke haft nogen skrupler. Jeg skrev bogen i en alder af 24 år og tænkte hverken på berømmelse eller penge. Dengang opfattede jeg mig selv som værende i konflikt med alt, hvad mit drabsoffer stod for. Jeg kan sagtens have ondt af hans nærmeste familie, men jeg går ikke ud og beklager noget, jeg ikke fortryder.

Kunne man i øvrigt forestille sig, man ville lave et forbud mod politikere med blod på hænderne, for eksempel Anders Fogh Rasmussen (V) med hans ulovlige krig med mange danske soldaters liv på samvittigheden, en person, som siden har fået højtbetalte jobs, udgivet bøger og rejser land og rige rundt med foredrag?

Flere af mine efterfølgende bøger er romaner, og jeg kan ikke forestille mig, at man vil forbyde nogen at skrive en humoristisk fortælling som ”Elgen Helge”, der blev til i en isolationscelle.

Jørn ”Jønke” Nielsen er forfatter og foredragsholder.