Prøv avisen
Debat

Jordemoder: Frygten har taget over i sundhedsvæsenet – og det får folk til at miste tilliden

Vi sætter som mål at behandle stadigt flere syge i hjemmet, men samtidig har vi en udvikling og et perspektiv, der bringer flere og flere raske ind på hospitalerne.

Stina Kruse Skov

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Frygten har taget over hos sundhedsprofessionelle, og brugerne synes derfor at miste tilliden til, at man trygt kan læne sig op ad sundhedssystemet

På det seneste har man kunnet se symptomer i mediebilledet. Tidsskrifter og dagblade synes uafhængigt af hinanden at pege på, at der er noget galt i Danmark. Analyser fra Sundhedsdatastyrelsen beskriver, at antallet af børn og unge med angst er tredoblet de sidste 10 år. Høje tal fra Psykiatrifonden peger på, at stress og angst er blevet en folkesygdom, og ifølge Angstforeningen er sygdomsangst én af de mest udbredte angstlidelser. Frygten har taget over.

Kristeligt Dagblad skriver, at hospitaler stadigt oftere oplever, at helt raske børn bliver indlagt. En gravid får fortalt, at hendes barn var lidt mindre end gennemsnittet, og bekymringerne begyndte at gro i hende og skabte frygt for, at han fejlede noget. Bekymringerne blev sygelige, førte til indlæggelse og desværre også til ammestop. Kvinden slutter med at sige, at næste gang vil hun lytte mere til sin mavefornemmelse frem for at læne sig så meget op ad sundhedssystemet.

Jeg fristes til at gentage, hvad en praktiserende læge mindede om forleden: at vi som udgangspunkt ikke skal sygeliggøre mennesker. Heller ikke som sundhedsprofessionelle. Lægen påpegede, at når det gælder fødsler, har vi glemt det udgangspunkt. Raske kvinder visiteres unødvendigt til fødsel på specialafdeling, hvilket i sig selv, peger lægen på, øger hendes risiko. Frygten har taget over hos sundhedsprofessionelle, og brugerne synes derfor at miste tilliden til, at man trygt kan læne sig op ad sundhedssystemet. Frygten smitter og gror videre hos vores brugere. Af et samfund og et sundhedsvæsen med nulfejlskultur. Hvor man konstant kredser om risiko. Hvor frygt bliver styrende. Hvor spændet for variationer af normalen indsnævres. Og hvor screening og kontrol vægtes frem for tid til individ-orienteret information, forberedelse og forebyggelse. Dér skabes øget utryghed og overbekymring, som medfører overbehandling. Derfor visiteres raske kvinder til fødsel på en specialafdeling, og derfor indlægges og behandles flere og flere raske børn. Der er brug for en markant opprioritering af grundig graviditets-, fødsels- og forældreforberedelse og af tryghedsskabende samtaler med tid nok til at individualisere omsorgen og tage afsæt i den enkeltes behov og bekymringer. Der er brug for mere plads til variationer og individuelle valg, og for at individet styrer mere end et generelt frygt- og risikoperspektiv.

På det mere overordnede plan synes der at være brug for, at vi ser indad og tager debatten om de perspektiver, vi som samfund og sundhedsvæsen ser mennesker fra. Perspektiver, der er afgørende for strukturen og organiseringen af sundhedsvæsenet og får betydning for det, der tilbydes den enkelte bruger, uanset hvad hun ønsker eller har behov for. Det har konsekvenser for hende, for ham og for os alle i samfundet. Læner vi os i sundhedsvæsenet op ad et perspektiv, der er blevet irrationelt? Har frygten taget over?

Det er en interessant udvikling og en relevant debat, når man ser på regionernes sundhedspolitiske strategier og handleplaner for mere og mere ambulant pleje og hjemmebehandling. Vi sætter som mål at behandle stadigt flere syge i hjemmet, men samtidig har vi en udvikling og et perspektiv, der bringer flere og flere raske ind på hospitalerne.

Stina Kruse Skov er jordemoder og næstformand i Jordemoderforeningen.