Pia Kjærsgaard: Juridisk kønsskifte fra 10-årsalderen er et kæmpe svigt

Etisk råd underminerer familien, når medlemmerne taler om at tillade juridisk kønsskifte for 10-årige, mener Pia Kjærsgaard

Hvor er hensynet til barnet, spørger Pia Kjærsgaard som reaktion på Det Etiske Råds nye anbefaling. På billedet til højre ses et barn løbe med en udgave af lgbt-flaget, der med farverne blå, hvid og lyserød symboliserer transkønnede.
Hvor er hensynet til barnet, spørger Pia Kjærsgaard som reaktion på Det Etiske Råds nye anbefaling. På billedet til højre ses et barn løbe med en udgave af lgbt-flaget, der med farverne blå, hvid og lyserød symboliserer transkønnede. . Foto: Mercedes Mehling/Unsplash, Paw Wegner Gissel.

Mon ikke en og anden fik kaffen i den gale hals ved nyheden om, at 16 ud af 17 medlemmer af Det Etiske Råd nu anbefaler at lade børn helt ned til 10 år tage stilling til deres kønsidentitet? Her taler vi ikke om børn, der uskyldigt leger med kønsroller – sådan som de fleste børn nu engang gør – men om noget juridisk bindende.

Man skal være 16 år for at købe en øl, 17 år for at tage kørekort og 18 år for at stemme eller være valgbar. Men 10 år rækker til at kunne træffe et skæbnesvangert valg med vidtrækkende konsekvenser og risiko for latterliggørelse. Det er en særdeles farlig leg med kønsroller og de vilkår, som vi mennesker nu engang er underlagt – hvortil hører, at vi fra naturens side er udstyret med et køn.

Jeg er forundret over, at et ”etisk råd” kan nå frem til denne konklusion, og at kun en enkelt ensom råber i ørkenen, nemlig stud.theol. Morten Bangsgaard, som har modet til at sige det indlysende, at ”børn er ekstra sårbare, og for mig er det vigtigt, at vi som samfund beskytter børnene i deres opvækst og udvikling henimod at finde sig selv”.

Ja, mere rigtigt kan det ikke formuleres. Hvor er hensynet til barnet? Hvor er empatien? Hvor er modet til at tage ansvar for vores børn blevet af i Det Etiske Råd? Kan det overhovedet tolkes som andet end ansvarsforflygtigelse? Og hvor er hensynet til forældrenes naturlige ret til at vejlede deres børn og udøve indflydelse på deres opvækst og liv? Set i det lys har Det Etiske Råd begivet sig ud på en kurs, som underminerer familien som enhed.

Margrethe Brun Hansen, cand.psych. og forfatter til flere bøger om børneopdragelse, argumenterer i Kristeligt Dagblad den 9. marts for, at ”der er sket så meget, siden jeg udtalte mig sidst”, og slår ud med armene og siger, at herregud, det er kun juridisk og kan ”i yderste tilfælde (…) laves om”.

Hvad er det i grunden, der er sket siden sidst? Hentyder hun til den tsunami af identitetspolitisk vanvid, der er skyllet ind over os fra den anden side af Atlanten, hvor man nu i ramme alvor hævder, at ”to plus to er fire” kan være udtryk for ”racisme”? At matematikken er skabt af onde hvide mænd og derfor ikke kan have nogen universel gyldighed?

Eller mener hun i ramme alvor, hvad hun siger, når hun påstår, at børn ”modnes tidligere”? Er det ikke bare en påstand, der er grebet ud af den blå luft? Hvor er det videnskabelige belæg for påstanden? Er det ikke bare, fordi børn nu engang er gode til at bruge en smartphone eller en iPad? Hvad er modenhed egentlig for en størrelse? Måske bør det være genstand for diskussioner i netop Det Etiske Råd?

Det er korrekt, at beslutningen kan omgøres i sidste ende, og at der jo ikke sker nogen operative indgreb. Men burde børn ikke beskyttes mod at latterliggøre sig selv på baggrund af tilfældige griller, eftergivende forældre eller et skolesystem, som snarere synes indrettet til at give barnet ret i alt af frygt for at virke autoritært?

Der er stadig en grund til, at man taler om ”voksne” og ”børn”. Som voksen formodes man at have et overblik og en evne til at vurdere konsekvenserne af en beslutning – også de langsigtede.

Børn har sjældent den evne, og derfor har de krav på voksnes beskyttelse og vejledning. Børn har med andre ord krav på præcis det, som Det Etiske Råd vil afskaffe, nemlig forældre og voksne med kærlighed og ansvarsfølelse.

Set i det lys kan Det Etiske Råds ønske ikke opfattes som andet end det totale svigt af børn, som det er – men også udtryk for en politisering af etikken, når man tager med, at et parti som Socialistisk Folkeparti vil lade børn ned til vuggestuealderen bestemme deres eget køn.

Pia Kjærsgaard er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, værdiordfører og forhenværende formand for Folketinget.