Jeg bliver ærlig talt forundret, når jeg i Kristeligt Dagblad den 10. marts kan læse, at Aalborg Universitet ønsker at udskifte ord som for eksempel ”kompetent” og ”ambitiøs” i jobopslag, da de ord virker ”maskuline”.
Det virker som om, man som kvinde bevidst søger at blive krænket, hvis ord som ”kompetent” og ”ambitiøs” skræmmer en fra at søge et job. Ambitioner og kompetence er jo værdier, der findes ved både kvinder og mænd?
Så vidt jeg kan forstå, er dette initiativ blevet sat i værk for at få flere ansøgninger fra kvinder. Nu forholder det sig imidlertid sådan, at vi bor i et land med ligestilling og frie muligheder – så hvorfor ikke bare lade kvinder og mænd have muligheden for helt selv at bestemme, hvilke jobs de ønsker at søge, uanset hvilke værdier et jobopslag opremser? Det er, hvad jeg ville kalde ligestilling.
Når universitetet fjerner disse ord, virker det ikke som et forsøg på ligestilling, men nærmere som om, at et gammeldags kvindesyn vinder frem igen. Er de kvindelige ledere i erhvervslivet og på uddannelsesinstitutionerne ikke kompetente? Er en forestilling om, at disse ord skræmmer kvinder væk ikke gammeldags? Og i så fald: Hvilke ord skal de så erstattes med? Skal der så i stedet stå ”varm” og ”omsorgsfuld” i jobopslagene, hvis universitetet ser dem som mere ”kvindelige”? Er det ikke mere diskriminerende, hvis Aalborg Universitet vil have kvinder til at opfatte sig selv som ”omsorgsfulde” i stedet for ”kompetente”?
Efter at have læst artiklen tænker jeg straks, om de seje, kompetente og succesfulde kvinder, som jeg beundrer, ikke også er kompetente – og om jeg må opfatte mig selv som kompetent, når jeg senere i livet skal søge et job?
Vi lever i en tid, hvor flere og flere partier på den værdipolitiske venstrefløj udtrykker et ønske om kvindekvoter i for eksempel bestyrelser.
For noget tid siden så jeg ligestillingsordfører for Radikale Venstre, Samira Nawa, tweete, at ”hvis der ikke er 50 procent kvinder i en hvilken som helst ledelse, så har man ikke ansat de bedst kvalificerede”.
Men man kan sagtens have en anden kønsfordeling i bestyrelsen og samtidig have ansat de bedst kvalificerede og de mest kompetente.
Personligt har jeg svært ved at se værdigheden i at sidde i en bestyrelse, udelukkende på grund af mine to X-kromosomer, så hvis tvang og selvcensur er det bedste middel i kampen for ligestilling, er det altså en ommer.
Maria Pryds er lokalformand for Lolland-Falster Konservativ Ungdom.