Prøv avisen
Debat

”Kære Greta Thunberg og Peter Fischer-Møller. I kan ikke tage videnskaben til indtægt for en dommedagsprofeti om, at Jorden går under”

Foto: Sergio Perez/Reuters/Claus Bech/Ritzau Scanpix

Jens Olaf Pepke Pedersen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Når kristne – som alle andre – skal tage bedre vare på Jorden, så skal det ikke ske i en tilstand af panik og med den begrundelse, at vi er bekymrede for vores egen overlevelse, skriver Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker på DTU Space

JEG HAR NÆSTEN medlidenhed med Mickey Gjerris, der i sin kommentar til mig i klummen ”Etisk set” den 20. januar føler sig kaldet til at forsvare biskoppernes 70-procentsreduktionsmål for folkekirken. Den 18. januar havde Roskilde-biskoppen Peter Fischer-Møller udtalt, at han var blevet misforstået, og at de 70 procent ikke var ment som et selvstændigt mål for folkekirken, men en uforpligtende opbakning til regeringens klimapolitik.

Mickey Gjerris skal være undskyldt, at han står alene tilbage på den skanse i klimakampen, som biskopperne har forladt, for Peter Fischer-Møller kunne have opklaret misforståelsen med det samme i stedet for at lade debatten rase en hel uge. Forvirringen bliver ikke mindre af, at Ribe-biskop Elof Westergaard sagde nøjagtigt det samme som Fischer-Møller, uden at han endnu har følt sig misforstået.

Mickey Gjerris afviser mine synspunkter med, at dem har han så ofte hørt, men det bliver hans egne meninger ikke mere rigtige af. Når han derfor mener, at ”kristendommen er en del af problemet”, fordi den har ”placeret mennesket som hersker over skaberværket og resten af skabelsen som udelukkende en ressource”, har han ud fra min betragtning misforstået kristendommen.

Da Gud anbringer mennesket i den have, han lige har plantet i Eden, er det, for at mennesket skal ”dyrke og vogte den”. Kristendommens budskab er således ikke, som Gjerris påstår, at mennesket skal herske over og udnytte Jorden, men at mennesket er ansvarligt for at værne om det skabte.

MICKEY GJERRIS ØNSKER OGSÅ, at folkekirken med konkrete handlinger skal ”vise mennesket, hvordan det skal leve sit liv”, og ”at de, der har flest ressourcer, går forrest for at inspirere andre og vise en vej”.

Her skal han næppe se mod biskopperne. For eksempel krævede biskopperne meget store lønstigninger ved den seneste forhandling, selvom de allerede hører til de højestlønnede i samfundet.

Det er dilemmaet: Vi vil gerne gøre gode gerninger for klimaet, og samtidig vil vi have højere velfærd. Derfor er det bedre at overlade sådanne dilemmaer til de politikere, vi har valgt til opgaven, end at biskopperne pludselig springer ud som klimapolitikere.

HVOR GALT DET KAN GÅ, når biskopper blander klimapolitik og teologi, kan man se et eksempel på i den prædiken, Fischer-Møller holdt i Roskilde Domkirke den 25. august sidste år.

Her gengav han først Greta Thunbergs budskab, som han havde hørt ved en klimademonstration foran Christiansborg. Ifølge Thunberg skal vi lytte til videnskaben, for hverken dagens politikere eller Vestens voksne tager krisen alvorligt, og vi har ikke brug for smukke ord om grøn vækst; vi har brug for panik.

Herefter identificerede Fischer-Møller klimaaktivisten med Jesus: ”Greta Thunberg talte som Jesus til et folk, som måske ikke kender sin besøgelsestid”, for ligesom ”Greta Thunberg prøver at råbe os op (…) for livets, de andres og fremtidige generationers skyld, [var] Jesus også optaget af livet, de andre og de kommende generationer”. Og ligesom Greta Thunberg sagde, at den manglende indsats var ”dum og hjerteløs”, således red Jesus også ind i Jerusalem ”for at tø dens frosne hjerte op”.

JEG VED IKKE, HVAD JESUS VILLE have sagt til hverken Greta Thunberg eller Peter Fischer-Møller, men jeg vil sige til dem begge, at de ikke kan tage videnskaben til indtægt for en dommedagsprofeti om, at Jorden går under, hverken i år 2030 eller 2300.

Når kristne derfor – som alle andre – skal tage bedre vare på Jorden, så skal det ikke ske i en tilstand af panik og med den begrundelse, at vi er bekymrede for vores egen overlevelse. Vi skal gøre det, fordi vi som kristne har modtaget livet og verden som en gave, og at vi til gengæld har fået den opgave at værne om skaberværket og give det videre til kommende generationer.

Jens Olaf Pepke Pedersen er seniorforsker på DTU Space og medlem af tænketanken Eksistensen.