”Den, der lever stille, lever ikke godt i vores samfund”. Sådan lød overskriften i en kronik i Kristeligt Dagblad den 24. januar. Jeg undres over denne overskrift og indholdet i kronikken, for hvorfor kan den, der lever stille og introvert, egentlig ikke leve godt i vores samfund?
Jeg har selv mange introverte træk, og selvfølgelig kan jeg da leve godt i vores samfund, selvom det larmer. Bevares, jeg drænes for energi, når jeg er sammen med mange mennesker, og har efterfølgende brug for at lade batterierne op i ro og fred. Jeg foretrækker eftertænksomhed frem for hurtige opdateringer på de sociale medier og så videre. Men det betyder da ikke, at jeg ikke er i stand til at leve godt i vores samfund.
De, som udråber sig selv som introverte, har en tendens til at stille det introverte over for det ekstroverte. Enten-eller. Læseren vinder derfor ofte sympati for den introverte, der fremstilles som uskyldig, forurettet og kørt over af de skyldige, ”de højtråbende ekstroverte”. Sympatien vokser, så snart den ”stakkels” introverte samfundsborger stilles over for den store stygge højtråbende omverden.
Der benyttes for eksempel argumenter som ”Jeg er trekantet og kan ikke klemmes ned i en firkantet form”. Men mig bekendt, så kan man da skære flere trekanter ud af en firkant, så hvorfor er det så vigtigt at opdele sine medmennesker i kategorier som enten trekanter eller firkanter – introverte eller ekstroverte?
Ud fra et filosofisk perspektiv nægter jeg at gå med på præmissen om en nødvendig opdeling. Vi er alle mennesker, som rummer både introverte og ekstroverte træk. Føler vi os trygge, så har vi sikkert en større grad af ekstrovert adfærd, end når vi befinder os i mere utrygge situationer.
Aristoteles har jo netop lært os, at vi sagtens kan opøve egenskaber, vi ikke nødvendigvis besidder oprindeligt. De introverte kan med andre ord sagtens opøve ekstroverte egenskaber og omvendt, hvis det er det, de vil.
Naturligvis er det ubehageligt at skulle opøve egenskaber, som ikke umiddelbart falder én naturligt. Men at sætte sig tilbage og vente på, at samfundet forandrer sig og derefter bliver et bedre sted at leve – det er da et tåbeligt spild af godt liv!
Så kære selvudråbte introverte. Glæd jer over vores mangfoldige verden, som består af alle mulige former, farver og figurer – introverte som ekstroverte. Opøv en større glæde og tolerance over for disse forskelligheder, eller stil dig i det mindste tilfreds med din egen forskellighed. Er du misundelig på din ekstroverte leders succes på din arbejdsplads? Jamen så opøv de egenskaber, som skal til for at opnå de samme resultater. Jeg er ikke sikker på, at dit liv bliver lettere af den grund, så skip måske den plan og stil dig tilfreds med den og det, som du er.
Bliver dit liv ikke lettere, jamen så kunne det jo være fordi, du sammenligner dig selv med en norm, som ligger langt fra dit autentiske jeg, og her vil diagnosen ”introvert” alligevel ikke kunne hjælpe dig videre.
Marlene Kristoffersen er Senior key account manager, HD(O) og BA i filosofi.