Prøv avisen

Kære Sørine. Danskerne vil en anden politisk retning – det bliver du nødt til at forstå

Sørine Gotfredsen må acceptere, at danskerne ikke ønsker en fortsættelse af Inger Støjbergs (V) stramme udlændingepolitik, skriver syrisk flygtning og debattør. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mohamad Alnabhan

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vælgerne har givet færre mandater til det daværende største borgerlige parti, Dansk Folkeparti. Det kan kun forstås, som om at vælgerne ikke ønsker denne giftige udlændingepolitik, skriver debattør og flygtning

SOGNEPRÆST OG debattør Sørine Gotfredsen skrev den 3. juli en mediekommentar her i avisen, hvor hun på interessant og spændende vis gav udtryk for, at den nybagte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) skal vedblive med at føre den urokkelige politik, som den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og den tidligere formand for Folketinget og mangeårig DF-leder Pia Kjærsgaard har ført i årevis.

Men det afgørende er faktisk ikke, hvad Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard har foretaget sig i værdipolitikken, men derimod noget langt væsentligere, nemlig, at det ikke er Støjbergs og Kjærsgaards politik, der som en naturlov skal implementeres i dansk politik for evigt. Det handler om, at vælgerne har stemt disse kvinder bort fra magten. Derfor skal Mattias Tesfaye være meget påpasselig med, hvordan linjen i udlændingepolitikken skal lægges.

Vælgerne har givet færre mandater til det daværende største borgerlige parti, Dansk Folkeparti, der havde udlændingepolitik som første-, anden- og tredjevigtigste politikområde. At partiet gik fra 37 til 16 mandater kan kun forstås på den måde, at vælgerne ikke ønskede Dansk Folkepartis giftige politik.

Vælgerne ønskede heller ikke, at et parti, der har en ambition om at deportere tusindvis af mennesker til et andet land, blot fordi de er rettroende muslimer, skal være hjørnestenen i dansk politik. Og vælgerne ønskede heller ikke, at Nye Borgerlige med dette partis stramme og kompromisløse politik, der kun er blevet lavet på grund af udlændinge, skulle få afgørende mandater til at kunne diktere, hvordan udlændingepolitikken skal se ud fremadrettet.

Vælgerne har til gengæld givet flere mandater til partier, der ønsker, at kvoteflygtninge skal modtages i Danmark igen, at fokus på integrationen skal øges, og at fattigdomsskabende ydelser skal lægges på hylden.

Vælgerne fandt ud af, at den indsats, Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard har ydet, ikke var andet end symbolpolitik.

Vælgerne vidste, at man aldrig kan kalde sig en fri nation, når man vil påbyde andre mennesker, der ønsker at blive statsborgere og være en del af en fri nation, at give håndtryk.

Vælgerne vidste, at man ikke kan kræve, at nytilkomne mennesker skal integreres og tilslutte sig det danske fællesskab, samtidig med at man signalerer, at disse mennesker med tvang skal sendes ned og genopbygge et udbombet land, så snart det er muligt.

Vælgerne vidste i den grad, at hvis man ønskede en anden politisk retning end den, Lars Løkke Rasmussen (V) har stået for som statsminister, skulle man stemme på nogle andre, som kunne sætte et andet hold og en anden retning.

Hvis de ønskede den samme politiske retning, som den daværende statsminister i forbindelse med udskrivningen af valget bad om genvalg til, havde de givet ham mandatet til det. Men vælgerne fandt ud af, at den politiske retning i Danmark ikke skal sættes af ham, men af en anden. Dermed følger ikke bare mere af den samme politik, men en anden politisk retning.

Derfor skal også Mattias Tesfaye føre en udlændingepolitik, der hviler på en ny politisk retning.

Mohamad Alnabhan er syrisk flygtning og debattør.