Vores statsminister, Mette Frederiksen (S), mener, at noget står over Gud, nemlig Grundloven. Det er er et udsagn, der afslører enten en manglende forståelse for religion eller en berøringsangst for kristendommen. Og så svigter hun de mange muslimer, der respekterer Grundloven.
”’Visse etniske borgere, der kommer til Danmark, skal erkende, at noget står over Gud,’ mener statsministeren.” Det skriver Ritzau den 17. januar med henvisning til Grundlovens overlegenhed. Statsministeren fremhæver også Mattias Tesfayes (S) tidligere udsagn om, at ”Gud har vigepligt”. Det skulle være en særlig klog og præcis udtalelse.
Hvis et menneske tror på Gud, så er der intet over ham. Heller ikke Grundloven. At hævde noget andet er lige så meningsløst som at hævde, at en vase står over den pottemager, der skabte den.
”Gud er Gud, om alle land lå øde, Gud er Gud, om alle mand var døde,” som det udtrykkes så rammende i Petter Dass’ salme. At sige, at ”noget står over Gud” giver vel kun mening, hvis man enten ikke tror på Gud eller har reduceret ham til en lille kulturfigur.
Fra en historisk vinkel er udsagnet vel nærmest respektløst. Kristendommen har spillet en helt central rolle i tilblivelsen af den danske Grundlov. Var vi ikke kristne her til lands, havde den Grundlov set meget anderledes ud. Grundloven blev skabt af mennesker, for hvem troen på Gud var afgørende for deres syn på verden og deres næste.
Hvad er det da, statsministeren egentlig gerne vil sige? Ja, det er vel, at vi ikke vil have sharia-lovgivning her til lands. Vi accepterer ikke et parallelt lovsystem, der baserer sig på islam og går imod den måde, vi har indrettet os på i Danmark.
Jamen, så sig det, kære statsminister, og lad være med at gøre dit opgør med sharia til et opgør med Gud. For alle os, hvor troen på en kristen Gud er en væsentlig del af vores livsforståelse, så virker det som en mærkelig og misforstået modsætning at påstå, at Grundloven står over Gud.
Vi kan faktisk godt sætte Gud øverst og samtidig respektere den danske Grundlov. Det var sådan, Grundloven blev til. Og det er sådan, kristendommen og det danske samfund altid har været indrettet. Den kristne tro respekterer øvrigheder og myndigheder.
Ja, vi har da et problem med islams gamle rolle, som både religion og lovgiver. Men hjælper statsministerens udsagn mon her? Stakkels alle de muslimer, der rent faktisk respekterer den danske Grundlovs suverænitet over islams lovdogmer. Skal de nu have skudt i skoene af deres radikale muslimske trosfæller og statsministeren, at de sætter noget andet højere end Gud?
Statsministerens udtalelse har også et andet perspektiv. Gennem historien har der været mange mænd og kvinder, der har båret magtens åg og samtidig haft en bevisthed om, at der var noget, der var større end dem, som de stod til regnskab for.
Noget, der ikke kunne reduceres til journalisters snagen eller demokratiske balancesystemer. Den bevidsthed om, at der var en Gud, der var større end os, var en gave til at minde magthaverne om, at deres magt er dem givet, og at de ydmygt må forvalte den på bedste måde.
Den tænkning og forståelse har præget meget af vores regeringskultur herhjemme og bevaret os fra magtfuldkommenhed. Gid vi ikke må miste det perspektiv i vores tid.
Mikael Wandt Laursen er generalsekretær i FrikirkeNet.