Kære studenter.
De smukke huer, I har på, er symboler på, at I nu forlader skolelivet. De er kronen på værket. Coronalukningen af skolen og ændringerne i eksamen har givet jer en usædvanlig afslutning på jeres skoletid, men I er kommet igennem det nogenlunde helskindet. De mange timers stirren ind i skærmen og virtuel undervisning har nok indimellem været dødssyg – men det er som bekendt ikke livstruende.
Nu er det på sin plads at lade hele coronasagen ligge og spørge: Hvad er det så for et værk, huen kroner – hvad var meningen med det hele? Svaret er: viden. Der er mange, der taler om at målrette undervisning, at noget viden ikke kan bruges, men faktisk er det sådan, at det at vide noget altid er nyttigt. Viden giver øjne at se med. Hvis verden er et billede, så giver viden jer evnen til at se flere farver og detaljer i det billede; og jo mere viden, jo flere nuancer ser I.
Det er godt at se verden, og jeg håber bestemt, at I drager ud og ser noget af verden – og ikke kun som turister på første klasse, men viden gør i sig selv verden større. I oplysningstiden rejste, som I alle sammen ved, mange opdagelsesrejsende af sted og kortlagde nyopdagede verdensdele og fandt nye kontinenter. Imens tilbragte den store tyske filosof Immanuel Kant sit lange liv i sin fødeby Königsberg. Man siger, at når han blev spurgt, hvorfor han ikke havde rejst ud, så svarede han, at han skam havde rejst, bare her i Königsberg. Kant havde nemlig studeret og bedrevet filosofi hele sit liv, og på den måde havde han udvidet sin – og andres – horisont hele livet ved at gøre sig klogere, opnå viden.
En af de mange måder, hvorpå jeres verden er blevet gjort større her i skolen, er ved at læse litteratur, og litteratur er noget, som mange i dag har svært ved at se som nyttigt. Men det er med litteratur som med viden – den gør jeres verden større. Den amerikanske forfatter George R.R. Martin (som blandt andet har skrevet bøgerne bag ”Game of Thrones”) har skrevet et sted: ”Den, der læser bøger, lever tusind liv, før han dør. Den, der aldrig læser, lever kun ét.” At læse litteratur og at opnå viden, det er at rejse i tid og rum – og man kan nå helt til andre universer og verdener med sære væsener – som i ”Game of Thrones”. Det gør en klogere, og det udvider ens horisont.
At få udvidet sin horisont kan være overvældende. Forfatteren Dan Turèll fortæller, hvordan han reagerede, da han første gang mødte Ingemanns salme, ”Lysets engel går med glans/ gennem himmelporte/ for Guds engels strålekrans/ flygter alle nattens skygger sorte.”
Det var til hans folkeskoles morgensang, og han havde aldrig læst eller hørt noget så smukt – og det gjorde så voldsomt et indtryk på Dan Turèll, at han faldt besvimet om. Nu er der nok ikke nogen af jer, der er besvimet her på skolen, fordi I blev overvældet af skønheden i en tekst eller det fantastiske ved ny indsigt og viden. Men jeg håber, at det bare ind i mellem har givet et lille gib i jer, at I har fået en aha-oplevelse.
Viden udvider også vores horisont på den måde, at den gør os ydmyge. Der er et citat af den engelske digter Alexander Pope, som jeg har brugt før. Pope sammenligner viden med vand, en visdommens kilde, man kan drikke af.
Han siger:
A little Learning is a dang’rous Thing;
Drink deep, or taste not the Pierian Spring:
There shallow Draughts intoxicate the Brain,
And drinking largely sobers us again.
Altså, på dansk – i min egen klodsede oversættelse:
”En lille smule viden er en farlig ting,
drik dybt eller smag slet ikke på visdommens kilde,
nogle få slurke gør hovedet omtåget,
mens mange og dybe slurke atter gør en ædru.”
Og jeg må lige understrege igen, at Pope ikke taler om alkohol, men om viden! Altså, siger Pope, når vi ikke ved så meget, så tror vi, at vi er fantastisk kloge; men jo mere vi ved, jo mere forstår vi, hvor meget vi ikke ved. Det er en vigtig viden, som skal gøre os tørstige på mere viden.
En romersk forfatter har sagt om undervisning, at ”vi lærer ikke for skolen, men for livet,” (Seneca: ”Non scholae, sed vitae discimus”). Og jeg tror godt, jeg kan tale også for mine kolleger, når jeg siger, at vi håber, at I vil tage de slurke viden, I har fået her på skolen, med jer videre, og at I måske ligefrem en dag vil tænke – ”Ah, det var det, de mente!”.
Vi mennesker vil gerne tro, at vores oplevelser er helt enestående. Men én af de ting, I forhåbentligt har lært, er, at et sted i verden og på et tidspunkt i historien har nogen prøvet noget tilsvarende.
Når I nu alle sidder og ser så glade ud med jeres smukke huer på her på tærsklen til jeres voksenliv, vil jeg derfor citere en gammel studentersang, som stammer fra 1200-tallet, og er blevet sunget på latin af studenter faktisk lige siden. Sangen hedder ”Gaudeamus igitur”, men I får lige lidt i min oversættelse:
”Lad os glæde os, mens vi er unge! Efter ungdommen kommer alderdommen, og døden tager os. Ned med surheden! Ned med brokhovederne! Ned med djævelen!”.
Jeg håber, I vil efterleve det: Glæd jer, mor jer, fejr jeres huer! Men jeg håber også, at I ikke vil lade jer hæmme af nyttekravene, men fortsætte jeres opdagelsesrejse i viden, i litteratur, og at I vil blive ved med at gøre jeres verdener større.
Tillykke med jeres eksamen!
Inger K. Brøgger, gymnasielærer, Slagelse.