22. søndag efter trinitatis
Matthæusevangeliet 18, 21-35
”Hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han har forsyndet sig imod mig? Op til syv gange?”. Vi kender godt Peters lidt selvretfærdige spørgsmål og ved også, at når Jesus svarer, at han skal tilgive op til syvoghalvfjerds gange, så betyder det simpelthen hver gang. Og enhver, der prøver at stille sig i Peters sted, ved også, at det er et svært krav at leve op til.
Men hvad sker der, hvis vi vender spørgsmålet 180 grader og tænker på de gange, vi selv har måttet bede om tilgivelse? Altså ikke bare har måttet sige pænt undskyld, men virkelig bedt om tilgivelse, fordi vi har svigtet et andet menneskes tillid, men også har vidst med os selv, at det var livet om at gøre at få tillidsforholdet genopbygget, så vi kunne leve videre sammen og se hinanden i øjnene.
Det skulle ikke være svært at forestille sig, for ingen kan leve et langt liv, uden at gøre sine nærmeste ondt. Der er næppe noget voksent menneske, der ikke har måttet gå til et familiemedlem, en ægtefælle eller en ven og sige: ”Kan du tilgive mig?”. Og med bankende hjerte har håbet på, at den anden har elsket os nok og sat vores forhold højt nok til at svare: ”Ja, jeg tilgiver dig!”.
Hvis vi med den erfaring i tankerne vender tilbage og hører Jesu svar med Peters ører, er det nemmere at indse, hvorfor vi skal tilgive hinanden gang efter gang. Det skal vi, fordi tilgivelse er grundlaget under ethvert sandt og kærligt fællesskab.
Men tilgivelsen bygger på kærlighed, og da Jesus kom til os med Guds kærlighed, lagde han samtidig tilgivelsen som et bærende element i vores forhold til Gud og til hinanden.
Det er grunden til, at Paulus i sit brev til de kristne i Filippi beder om, at deres ”kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så I kan skønne, hvad der er væsentligt… ”. Kærligheden bringer nemlig indsigt i og forståelse for, at fællesskabet mellem os er langt mere væsentligt end den selvretfærdighed, der stiller sig op og spørger: ”Hvor tit skal jeg tilgive?” Det skal vi hver gang, og som Grundtvig skriver i en salme: ”Det kan vi alle godt forstå,/ som har et menneskehjerte”.
Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.