I 1920 åbnede Tangeværket ved Gudenåen mellem Silkeborg og Randers. Værket havde dengang stor betydning for den midtjyske strømforsyning, men den satte også en effektiv prop i det store åløb, så den berømte Gudenålaks ikke længere kunne få adgang til sine gydepladser og i løbet af få år helt uddøde.
Nu er den kunstigt skabte Tange Sø hovedperson i et drama af både lokal- og landspolitiske dimensioner: For skal proppen fjernes, så fiskene igen kan vandre frit i Gudenåen, eller skal tingene forblive uændret?
Kristeligt Dagblad skrev om sagen lørdag den 9. januar i en artikel, der nærmest havde den konklusion, at et kompromis om søens fremtid var vanskeligt. Enten skulle den mere end 500 hektar store kraftværkssø helt væk, eller også skulle sø og kraftværk fortsat bestå med den konsekvens, at Gudenåens kontinuitet også i fremtiden ville være brudt. Med andre ord: åens vandrende fauna, først og fremmest laks og ørred, vil stadig ikke kunne passere værk og sø, og en ny selvreproducerende laksestamme vil ikke kunne skabes. Som kilder havde Kristeligt Dagblad inddraget Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforening og den lokale interesseorganisation ved Tange Sø. Alle disse tre organisationerne kan man med en vis ret beskylde for at have stejl holdning til problemstillingen. De to første ønsker af hjertet søen fjernet, mens den lokale forening står lige stå hårdt på den modsatte fløj. Den ønsker status quo bevaret. Alt vand skal fortsat igennem søen og elværkets turbiner.
Danmarks Naturfredningsforening og sportsfiskerne har dog gennem de senere år givet udtryk for, at de kan leve med, at Gudenåen føres uden om søen. Og det er jo her det fornuftige kompromis ligger. Ganske mange rapporter med forskellige skitseløsninger til omløbsstryg er allerede gennem årene udarbejdet. Omløb, som vil bevare Tange Sø og på samme tid skabe den forløsende passage, som vil åbne Danmarks største åløb for den vandrende fauna.
Den lokale Tangesø-forening står stejlere på sine standpunkter. Den er kommet med forslag til et kort omløb. Det er tiltænkt mindre end 10 procent af åens vand. Forslaget kan næppe tages seriøst, da det ikke fører laks og ørred uden om søen. Kraftværkssøen i sig selv er en uoverstigelig hindring, da fiskene og navnlig deres yngel ikke kan finde igennem den store sø. Den er i modsætning til naturlige søer en blindgyde, da hovedløbet jo ikke er en fritløbende strøm, men går igennem værkets turbiner. Man har forsøgt med et lignende kort omløb ved Kraftværkssøen i Holstebro. Erfaringerne herfra viser, at vandrefiskene ikke formår at passere søen, men går til.
Men måske er en løsning ved at nærme sig. Tvunget af EU’s vandrammedirektiv har miljøminister Lea Vermelin (S) nedsat et udvalg bestående af interessenterne, som skal forsøge at blive enige om en løsning. Denne løsning skal foreligge i løbet af en måneds tid.
Det burde ikke være svært. Tange Sø med det kulturhistoriske elværk kan bestå, og et langt omløb uden om søen kan føre laks, ørred og de cirka 12-13 andre vandrende fiskearter uden om den dødsfælde, som den lukkede Tange Sø er for fiskene.
Kompromisset burde ligge lige for, og gevinsten kan være stor, hvis der genetableres en selvreproducerende bestand af laks og havørred i Gudenåen. DTU anslår en årlig værdi for lokalsamfundene ved Gudenåen på mellem 40 og 50 millioner kroner.
Niels Toft Christensen er cand mag, lektor emeritus og medlem af Gudenådalens Lodsejerforening.