Katrine Winkel Holm trivialiserer med ensidig polemik. Svend Brinkmann behøver ikke at kende Luthers retfærdiggørelseslære

Selvom en dannet mand som Svend Brinkmann bør have et vist kendskab til kristendommen, behøver han da ikke at kende Luthers retfærdiggørelseslære, skriver Svend Andersen i debatindlæg

Fordi Svend Brinkmann ikke hylder luthersk øvrighedstænkning, kan man da ikke beskylde ham for at demonstrere ”vankundighed om kristentroens indhold”, skriver professor emeritus Svend Andersen i svar til Katrine Winkel Holms debatindlæg.
Fordi Svend Brinkmann ikke hylder luthersk øvrighedstænkning, kan man da ikke beskylde ham for at demonstrere ”vankundighed om kristentroens indhold”, skriver professor emeritus Svend Andersen i svar til Katrine Winkel Holms debatindlæg. Foto: Julie Meldhede Kristensen og Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

I Kristeligt Dagblad den 12. august forsøger Katrine Winkel Holm – sognepræst og idépolitisk tænker i Dansk Folkeparti – at udstille professor Svend Brinkmanns ”utrolige uvidenhed” om kristendommen. Brinkmann har åbenbart på Facebook kommenteret det idépolitiske udspil, hendes partifælle Morten Messerschmidt har lanceret på det seneste. Det handler som bekendt om kristendommen som Danmarks grundlag.

Ifølge Katrine Winkel Holms citat henviser Svend Brinkmann blandt andet til fjendekærlighedens betydning i Jesu lære og konkluderer, at hvis Dansk Folkeparti vil basere sin politik på den lære, bliver det vildt. Hvori består så Svend Brinkmanns uvidenhed ifølge Katrine Winkel Holm, og hvori består hendes egen bedre viden? Den sidste består ikke i et grundigere kendskab til Jesu forkyndelse, men – naturligvis – i en ensidig tidehvervsk forståelse af Luther.

Jesu bjergprædiken er ikke en lære, siger hun, men en understregning af, at ingen kan kalde sig retfærdig. Men det er jo ikke Jesu forkyndelse – det er Luthers tolkning af Jesu forkyndelse.

Og selvom en dannet mand som Svend Brinkmann bør have et vist kendskab til kristendommen, behøver han da ikke at kende Luthers retfærdiggørelseslære.

Katrine Winkel Holm mener også, at Svend Brinkmann er uvidende om evangelisk-luthersk kristendoms ”realisme”. Denne bringer hun på bane ved hjælp af et citat fra Luthers skrift om den verdslige øvrighed.

Men igen: Fordi Svend Brinkmann ikke hylder luthersk øvrighedstænkning, kan man da ikke beskylde ham for at demonstrere ”vankundighed om kristentroens indhold”.

Og Katrine Winkel Holms egen viden om luthersk kristendom er i øvrigt alt andet end overbevisende. Hun vil meget gerne have Luther til at sige, at kristen næstekærlighed ikke kan praktiseres politisk.

Men et par sider længere fremme i øvrighedsskriftet siger Luther, at det er en kærlighedens gerning at støtte den politiske ordning, for eksempel ved at betale skat.

Den slags udsagn læser Katrine Winkel Holm og andre tidehvervspolitikere let og elegant hen over. Men på grundlag af en så selektiv og tendentiøs læsning af Luther kan man ikke beskylde andre for vankundighed om kristentroen.

I øvrigt kommer hun i al sin polemiske iver til at rose Brinkmann og ligesindede: Deres vankundighed er ”bekymrende ringe”. Det betyder ifølge elementær logik, at deres kundskab er stor.

Spørgsmålet om, hvilken rolle religion og kristendom spiller i Danmark af i dag, hører til de allervigtigste. Det udfordrer til en åben diskussion på grundlag af alvorligt tankearbejde. En sådan diskussion bidrager Winkel Holm ikke til. Hendes ureflekterede og ensidige polemik trivialiserer tværtimod problemet.

Svend Andersen er professor emeritus, dr.theol.