MENIGHEDSRÅDET i Høsterkøb har udsendt en lille bog, hvori de prøver at fortælle alle os andre, at vi bør lave højmessen om, fordi der ikke kommer nok mennesker i den danske folkekirke.
Både min kone og jeg selv var lidt kede af det, da vores kirke, Herlufsholm Kirke, skulle lukke gennem mindst et år på grund af restaurering.
Vi besluttede, at vi ville benytte lejligheden til at besøge andre kirker her i nærheden af, hvor vi bor. Det har vi ikke gjort, fordi der er noget i vejen med Sct. Peders Kirke i Næstved, som beredvilligt er stillet til rådighed, også for menigheden i Herlufsholm. Vi har gjort det for at opleve, hvordan kirkelivet opleves i de andre sogne.
Menighedsrådet i Høsterkøb skriver, at der kun kommer ganske få mennesker i kirke i Danmark. Da vi selvsagt ikke kan nå rundt i hele Danmark, kan vi jo ikke rigtig mene noget om dette postulat; men de må i Høsterkøb velsagtens have undersøgt dette, vil jeg tro!
Min kone og jeg har faktisk været i en hel del kirker, både på landet og i byen. Lad mig nævne nogle stykker: Glumsø, Holsted, Sct. Jørgen og Vejlø plus flere andre. Vi har ikke oplevet, at der ikke var kirkegængere, en hel del endog. Jeg ved godt, at både i disse kirker og i vores egen, Sct. Peder og Herlufsholm, er der særdeles dygtige præster, men jeg tror faktisk, at det er der mange steder i hele landet.
Jeg ved, at de få kirker, som vi har besøgt, ikke kan være grundlaget for en videnskabelig undersøgelse af kirkegangen, men jeg tillader mig at tro, at der mange steder er en rimelig kirkegang. Jeg kender faktisk mange mennesker og dermed også en hel del, der ikke så ofte kommer i kirke. På den baggrund, og ligeledes i forbindelse med ovennævnte lille skrift fra Høsterkøb, har jeg tilladt mig nogle gange at spørge mennesker, hvorfor de ikke kommer i kirke så ofte. De spørgsmål, som jeg ved nævnte samtaler har stillet, er faktisk hver gang blevet besvaret med, at salmerne ligger i for højt et toneleje.
Forleden aften besøgte vi vores søn og svigerdatter. Vi kom atter ind på den påståede manglende kirkegang. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men vores søn, der både spiller guitar og klaver, sagde til os, at hvis salmerne blot blev spillet i C-dur, så kunne alle være med, og de unge mennesker påstod, at både de og deres omgangskreds meget oftere ville komme i kirken, hvis de kunne synge med på salmerne.
Jeg har endnu til gode at tale med mennesker om højmessen, hvor de ønsker, at den skal laves om. Det er vel muligt, at jeg i den forbindelse stiller spørgsmålene forkert, da hverken min kone eller jeg ønsker ret meget for ikke at nævne ingenting lavet om, hverken ved højmessen generelt eller ved dåbsceremonien specielt, som der også i den sidste tid har været skrevet en del om.
Jeg vil egentlig gerne vide, om de præster og menighedsråd, der for tiden skriver meget om at lave om både ved dåben, ved nadverbordet og ved højmessen i det hele taget, har talt med ganske almindelige mennesker uden for deres egen kirke. Jeg har som nævnt ikke lavet videnskabelige undersøgelser, men jeg har både nu, og da jeg havde klinik, ofte talt med mennesker om disse spørgsmål. Jeg har kun fået at vide, at man gerne ser salmerne lavet, så næsten alle kan synge med, men selve højmessen, og hvad dertil hører, tror jeg det er forkert at lave om på.
Selvom det nu er mange år siden, så kan jeg huske, da jeg selv kom i forbindelse med kirker og menigheder. I den første tid, jeg kom i kirke, forstod jeg jo ikke ret meget af det hele. Men der gik ikke lang tid, så var jeg vænnet til det, der foregår, og jeg blev gladere og gladere for det.
Jeg tror, at kirken vil skubbe mange mennesker bort, hvis vi laver ret meget om.
Knud Holm Andersen, Næstved.