Teolog: 'Folk&kirke' er et magasin uden Gud

Mon ikke ville være fuldt så god en ting at nedlægge magasinet og (gen)oprette et par præstestillinger for pengene, spørger skribenten

Tillykke til redaktør for folk&kirke Malene Bjerre, der i en særdeles veltilrettelagt kronik her i Kristeligt Dagblad den 1. juli belyser begrebet kirkelig kommunikation.

Dette har for nogle af os længe været en kilde til undren, for er evangeliet om Jesus Kristus ikke det, der kaster sandt lys over alle ting?

Præmissen for folk&kirke, folkekirkens svar på Ud & Se eller Samvirke, er imidlertid ifølge Malene Bjerre: ”Det er et vilkår, at kirken har mistet sin særlige autoritet. I det sekulære Danmark giver det ingen tyngde at henvise til hverken Jesus, Bibelen eller Grundtvig. Autoritet må man gøre sig fortjent til i dag – ved at være klar og relevant. Eller populært formuleret: ved at tale om det samme, som alle andre også taler om, og ved at levere noget vigtigt ind i den samtale. Men altså gøre det på fællesskabets præmisser.”

Heraf følger, at såvel Jesus som Bibelen og Grundtvig er ilde farne, hvad man jo nok har haft en anelse om. Men alligevel: Det fællesskab, som Malene Bjerre henviser til, og hvis præmisser ikke indeholder Gud & Co., er altså medlemmerne af folkekirken. De har det til fælles, at de er døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, herunder de, der ikke ”opsøger” kirken.

Det, de har til fælles, siger bare ikke nogen noget, men til gengæld opfylder magasinet præmissen: De, der ikke interesserer sig for kirken, bliver også holdt uvidende om den.

Opfyldte præmisser er en god ting, ved vi. Men en lille djævel hvisker, om det mon ikke ville være fuldt så god en ting at nedlægge magasinet og (gen)oprette et par præstestillinger for de penge. Sådan er djævle bare.

Margrethe Horstmann, cand.theol., Tårsvej 16, Sakskøbing.