Prøv avisen
Debat

Hvad gør præsterne, når coronadødsfaldene indfinder sig?

De smukke alterbægre må erstattes af engangsglas, men hvad i alverden gør man med oblater? spørger sognepræst Poul Joachim Stender. Foto: Leif Tuxen

Poul Joachim Stender

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

I denne coronatid, hvor alle er ekstra sårbare, har vi i høj grad brug for kirken, skriver præst Poul Joachim Stender, som i et debatindlæg givet sit bud på, hvordan kirken bør indrette sig

FOR NYLIG MODTOG menighedsråd og præster enkelte retningslinjer for, hvordan kirkerne kunne være med til at reducere coronasmittefaren.

Det var noget med håndafspritning, antallet af kirkegængere ved konfirmationer og forrettelsen af nadveren. Der var mange ting, som ikke blev omtalt, og som det kan være vigtigt at gennemtænke nu.

Hvad gør præsterne, når coronadødsfaldene begynder at indfinde sig? Skal begravelser udskydes 14 dage, indtil den afdødes familie har været i karantæne, eller bliver nogle begravelser nødt til at blive gennemført uden følge, som det i øjeblikket sker i Italien? Det kan også komme på tale, at præster, der heller ikke vil smittes, må tage begravelsessamtalerne telefonisk eller over Skype. Og hvad med de coronasyge og -døende? Er der beskyttelsesdragter til præster, hvis der ønskes præstebesøg?

Mange kirkegængere vil måske, af frygt for at blive smittet i kirken, holde sig hjemme. Det er forståeligt. Men det betyder også, at menighedsrådene må overveje livestreaming af gudstjenester eller lade gudstjenester optage og herefter lægge den ud på kirkens hjemmeside. Helt konkret skal følgende overvejes nu:

1) Salmebøger kan være en smittekilde. Når virus kan sidde på et dørhåndtag i 48 timer, kan det også sidde på salmebøger i 48 timer. Det er ikke et problem, hvis salmebøgerne kun bruges en gang om ugen. Men i høj grad et problem, hvis der er begravelser hver dag og bryllup om lørdagen. Salmebøgerne må derfor i en periode erstattes af trykte salmer.

2) Folkekirken er efterhånden et af landet største spisesteder. Menighedsråd bør overveje grundigt, om madserveringerne for en periode skal afskaffes eller omlægges, så menigheden får indpakkede sandwich eller andet, hvor man ikke tager fra samme fade. Det gælder i høj grad den kommende skærtorsdag og de mange kød- og spaghettiarrangementer. Bedste beslutning: aflys!

3) De smukke alterbægre må erstattes af engangsglas, som nadvergæsten tager med sig fra altergangen og smider i en skraldespand på vej ned fra koret. Præster, der bruger rigtigt brød ved altergangen, har nemt ved at række nadvergæsten brødet med en sukkertang. Hvad gør man med oblater? Bedste beslutning: Ingen nadver ved gudstjenesten.

DET ER VIGTIGT, at kirkerne gennemtænker det ovenstående. Ikke blot for at forebygge smitte. Men også for at menigheden kan føle sig trygge ved, hvad der sker i kirken.

I denne coronatid, hvor alle er ekstra sårbare, har vi i høj grad brug for kirken. Og enhver, der søger til kirken, skal være klar over, at det er et sted, hvor man gør alt for at forebygge smitte. De fleste, der bruger kirken, er immervæk over 60 år og de mest udsatte.

Poul Joachim Stender er præst og forfatter.