Vi er kommet ind i julemåneden, men sårbare og udsatte mennesker i Danmark spørger os om hjælp hele året. De spørger altid – altid – om hjælp til mad. Nøden i Danmark er stor – og den er kun blevet større.
I 26 byer over hele Danmark hjælper vi i Kirkens Korshær flere end 15.000 mennesker, der er udsatte og sårbare. De kan kæmpe med et udvalg af problemer, omfattende fattigdom, ledighed, sygdom, misbrug, hjemløshed og ensomhed. Nogle kæmper med mere end én ting. Nogle er enlige, nogle er enlige forsørgere.
Fælles for dem er, at advents- og juletid og vinteren som helhed ikke kun er en mørk tid i fysisk forstand. Når andre mennesker samles om alt det fine – de bugnende frokostborde, pakkekalendere, adventsgaver, klippe-klistre-dag, julelys og julebag – så er der mennesker i Danmark, der ikke kan være med.
Det fællesskab, mange andre tager for givet – og måske endda får lidt for meget af – kræver noget. Både i penge og i overskud. Og de to ting er ikke nødvendigvis noget, mennesker i Kirkens Korshær har i overmål.
TAG BARE en helt almindelig vinterfrakke til mor. Eller et par vinterstøvler i den rigtige størrelse til lillebror. For almindelige mennesker er det lidt af en udskrivning, men for dem, vi møder, der i bedste fald er på kanten af arbejdsmarkedet og i værste fald ingen indtægt har overhovedet, er det en formue. En overdreven luksus.
Vi kender børnefamilier, hvor mor springer måltider over eller undlader at købe nødvendig medicin. Ikke fordi hun er på slankekur eller pludselig er blevet rask. Nej, fordi hun gør, hvad hun kan, så pengene rækker til hele måneden.
Vi kender børn, der siger, at de har så travlt, at de ikke kan komme til kammeratens fødselsdag. Eller til sammenkomster i klassen. Eller kan gå til sport eller spejder med alle de andre. De er selvfølgelig ikke i tidsnød, men de er i nød.
Vi kender børn, der gemmer den madpakke, de får hos os til deres søskende. Og vi oplever mødre, der stiller tom, rengjort emballage frem i køleskabet af frygt for, at kommunen fjerner børnene, hvis de opdager, at køleskabet faktisk er tomt.
Social deroute går forbavsende stærkt her til lands – og det bliver sværere og sværere at få den nødvendige hjælp. Det kræver anseelige mængder af ressourcer at kunne gebærde sig i junglen af love og regler, og det hele synes lagt an på mennesker, der har overskud til at sætte sig ind i rettigheder og kæmpe for dem.
Det burde heller ikke være nødvendigt, for det er vel den overordnede hensigt, at hjælpen fra det offentlige Danmark – vores fælles – skal komme ud til dem, der har brug for den.
DER ER NOGLE MENNESKER, der siger, at fattigdom ikke findes i Danmark. Kirkens Korshær protesterer: Fattigdom er virkelighed i Danmark. Og vi er ikke de eneste, der ser og møder den hver dag. Sociale hjælpeorganisationer melder bredt om nødstedte mennesker, der lever et liv i et Danmark, der er ukendt for mange, desværre også for mange beslutningstagere.
I Kirkens Korshær arbejder vi ikke kun med julehjælp. Vi arbejder med hjælp til mennesker hele året. Fordi alle mennesker er lige meget værd og fortjener at høre til. Ingen mennesker skal sove på gaden. Alle mennesker skal mødes med nærvær, omsorg og respekt. Grundlæggende fordi vi er mennesker, skabt i Guds billede og evigt elskede. Det er i al sin storhed og enkelhed det, vi er og gerne vil være sammen om i Kirkens Korshær.
Helle Christiansen er chef for Kirkens Korshær.