MINE POLITISKE HÅB er knyttet til den voksende klimaaktivisme, der er opstået – ikke mindst fordi den går på tværs af generationer. Lad os få meget mere af den.
I regn, i tåge, i efterårets mørke morgener står de der – klimaaktivisterne. Hver torsdag morgen foran Christiansborg holder de skilte op, byder på kaffe og hilser politikerne velkommen på arbejde med en påmindelse om, at al politik er klimapolitik.
Den Grønne Studenterbevægelse, Klimaforældrene, Bedsteforældrenes Klimaaktion – alle generationer er repræsenteret, og fælles for dem er målet: klimahandling nu!
Det er en aktivisme og en stædighed, der gør mig glad og håbefuld. Forandring starter nemlig med ulydighed. Det starter med, at nogen ikke længere vil finde sig i tingenes tilstand, ikke længere vil rette ind, klaske hælene sammen og gøre, som andre har besluttet for dem. Lad os få langt mere af den civile ulydighed, der kan vende vinde, der kan starte laviner, der kan ændre historiens gang.
SER MAN UD I VERDEN, simrer, bobler og vokser ulydigheden og aktivismen – ikke mindst blandt dem, der skal overtage en nedslidt klode efter os andre – nemlig de unge.
Alle kender Malala Yousafzai, der tog kampen op med Taleban og senere modtog Nobels fredspris for sin kamp for unge kvinders rettigheder i Afghanistan og globalt.
Men se også på stærke unge stemmer som amerikanske Xiuhtezcatl Roske-Martinez, der, siden han var 16 år, har stået i spidsen for en retssag mod den amerikanske regering, fordi den ikke gør nok for at mindske klimaforandringerne.
Se på Emma Gonzales, der sammen med en række andre overlevere fra skoleskyderiet i Parkland, Florida, var med til at skabe en af de største demonstrationer i USA’s historie – ”March For Our Lives” – med op mod to millioner deltagere.
HUSK OGSÅ DEM, der ikke har millioner i ryggen, men handler alligevel. Se på Greta Thunberg fra Sverige, der med sin ”Skolestrejke for klimaet” skabte – og fortsat skaber – både national og international opmærksomhed omkring sin sag.
Hver dag under den svenske valgkamp sad hun foran parlamentsbygningen i stedet for at gå i skole, for, som hun sagde:
”Hvis politikerne skider på min fremtid, gør jeg det også.”
Greta har netop været i London, hvor hun talte ved en march arrangeret af den nye bevægelse Extinction Rebellion. Mon ikke hun ender med at blive en af sin generations store proteststemmer?
Extinction Rebellion er en apolitisk bevægelse, der forener græsrødder og religiøse grupper som for eksempel Christian Climate Action og fremtrædende buddhistiske ledere. Bevægelsen arbejder aktivt med ikke-voldelig civil ulydighed, og senest i weekenden holdt tusindvis af deltagere en sørgemarch for alle de arter, mennesket er ansvarligt for at have udryddet.
Optoget foregik under parolen ”Rebel for life” – gør oprør for livet. Det er mit inderlige håb, at vi vil se det samme herhjemme. At befolkningen sætter foden ned og kræver sin ret til liv og fremtid. At befolkningen insisterer på at blive hørt og på, at politikerne ser længere frem end den næste valgperiode.
Jeg drømmer om at se gader fulde af børn og unge, deres forældre, studerende og bedsteforældre, der lader sig styre af mod og drømme frem for af frygt. At vove er at miste fodfæstet et øjeblik – ikke at vove er at miste livet. Vi ses på gaden!
Carolina Magdalene Maier er folketingsmedlem og politisk ordfører for Alternativet.