Jeg er imponeret over Anders Stjernholm og Simon Nielsen Ørregaards bedrifter. Nu er det både lykkedes dem at skrive en af de dårligste debatbøger nogensinde og et af de mest selvmedlidende og selvoptagede debatindlæg nogensinde i Kristeligt Dagblad den 18. november.
Men jeg forstår godt, hvorfor Anders Stjernholm og Simon Nielsen Ørregaard giver sig til at jamre. For det må være hårdt at få holdt et spejl op for sig, der pludselig får én til at indse, at man i religionskritisk henseende aldrig har haft noget tøj på.
I min seneste bog, ”Den gudløse verden”, udsætter jeg et par steder de antireligiøse ateisters verdenssyn og foreningsaktiviteter for en hudflettende kritik, hvilket fik anmelderen i Berlingske til at erklære: ”Teolog fladmaser nutidens enfoldige ateister.”
Med sårede ateistiske følelser og i desperat nødværge tyer Anders Stjernholm og Simon Nielsen Ørregaard så til perfidt personangreb og påstår i deres debatindlæg, jeg har ”opført [mig] løgnagtigt og dobbeltmoralsk i 12 år”.
I deres indlæg fremstiller de min bog, så man skulle tro, den primært handler om dem og deres ateistforening. Ud af bogens i alt ni kapitler behandler jeg imidlertid kun Ateistisk Selskab i ét enkelt kapitel, der fokuserer på deres usmagelige kampagner for at få danskerne til at melde sig ud af folkekirken. Derudover optræder de sporadisk i et par andre kapitler.
Det er direkte forkert, at min metode i bogen mest består i ”at observere og debattere i Ateistisk Selskabs debatgruppe på Facebook”. Jeg trækker stort set kun på Facebook-debatterne i begyndelsen af kapitel syv. I resten af bogen forholder jeg mig til den relevante faglitteratur, hvad enhver uhysterisk læser af bogen kan se.
I 2016 skrev Anders Stjernholm, at ”kristne tidligere har hævdet, at Gud var oven på skyerne (dengang vi ikke kunne komme derud)”. Som jeg påviser i min bog, er det selvfølgelig noget frygteligt sludder. Tilsvarende viser jeg i bogen, at Anders Stjernholm og Simon Nielsen Ørregaard i forbindelse med deres ufrivilligt komiske ateismetest afslører, at de forudsætter en primitiv og antropomorf konception af Gud.
Det gør de også, når de definerer ateister som folk, der ikke tror på ”guder”, og når de i deres indlæg i Kristeligt Dagblad skriver ”gudebilleder” i stedet for ”gudsbilleder”. Så ja, jeg fastholder, at Anders Stjernholm og Simon Nielsen Ørregaard tænker primitivt om Gud.
Når de laver en ateismetest med spørgsmålet, om man tror på Gud eller ej, og som optakt til testen først lige skal have forklaret læseren, at folk, der svarer ”nej”, er mennesker med en kritisk, ydmyg og åben indstilling til tilværelsen, så er der tale om en manipulationsform, der kaldes suggestion.
De får subtilt lagt den fornemmelse ind i læseren, at et positivt svar er ensbetydende med ikke at være ydmyg og åben. Det kan godt være, de ikke selv er bevidste om, hvor manipulerende de er, men det er næppe nogen undskyldning.
Og nej, i ”Den gudløse verden” anklager jeg ikke ateisterne ”for at ønske religion forbudt”. Igen noget forvirret sludder.
Men jeg henviser et enkelt sted til Richard Dawkins, som offentligt har erklæret, at religiøs børneopdragelse burde forbydes. En temmelig fascistoid tanke, det vil jeg da give Anders Stjernholm og Simon Nielsen Ørregaard ret i.
Hvad jeg har skrevet i en debatbog for 11 år siden eller sagt i slutningen af et radioprogram, gider jeg ikke kommentere i denne sammenhæng.
Det korte af det lange er, at deres kritik af min nye bog er stort set lige så inkompetent som deres religionskritik. Men jeg må give dem, at de er nærtagende. Anders Stjernholm og Simon Nielsen Ørregaard laver en podcast, de kalder ”Små ateister”. De burde måske overveje en navneændring til ”Klynkende ateister”.
Lars Sandbeck er lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.