Prøv avisen

Kønsneutrale trafiklys: Det danske samfund er blevet spændt bag minoriteternes krænkelsesvogn

Kønsneutrale toiletter bliver i stigende grad implementeret på festivaler, akademiske institutioner og sygehuse for ikke at støde. Men det er åbenbart ikke nok. Vi skal også have nedbrudt den toksiske diskrimination mod kønsidentiteter, som angiveligt kan findes andre steder i det offentlige rum. Og nu er det blevet trafiklysenes tur! Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Samuel David Stender

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Tænk engang, at et trafiklys, som symboliserer noget så banalt som en mand og en kvinde, skulle være med til at forstærke stereotyper, skriver studerende

DA DET POLITISKE forslag om at ændre alle trafiklys, så de bliver kønsneutrale, i mandags spredte sig ud over de danske medier, banede det vejen for en række fundamentale spørgsmål, vi som samfund skal begynde at stille os selv.

Hvad sker der, når vi tilsidesætter faktuelle kendsgerninger i forsøget på at promovere tolerance og mangfoldighed? Hvad sker der, når vi begynder at anfægte evolutionære sandheder, så det stemmer bedre overens med et dogmatisk verdensbillede? Hvad sker der, når vi skifter sandheden ud med en løgn?

Det danske samfund er blevet spændt bag minoriteternes krænkelsesvogn – og den har fart på. Kønsneutrale toiletter bliver i stigende grad implementeret på festivaler, akademiske institutioner og sygehuse for ikke at støde. Men det er åbenbart ikke nok. Vi skal også have nedbrudt den toksiske diskrimination mod kønsidentiteter, som angiveligt kan findes andre steder i det offentlige rum. Og nu er det blevet trafiklysenes tur!

Symbolpolitikken er så tyk, at man kan skære i den. Værst af alt er, at det har en vis politisk opbakning, på trods af at man kan fornemme en overordnet folkelig modstand på de sociale medier.

Kultur- og fritidsborgmesteren i København, Franciska Rosenkilde fra Alternativet, erklærede i forlængelse af forslaget: ”Det er en rigtig god måde at gøre op med de kønsstereotyper på, vi ser overalt, og det er en idé, jeg er interesseret i at gå videre med.”

Gøre op med kønsstereotyper... Tænk engang, at et trafiklys, som symboliserer noget så banalt som en mand og en kvinde, skulle være med til at forstærke stereotyper.

Forslaget er et tydeligt vidnesbyrd om, at identitetspolitik har bevæget sig væk fra basale, videnskabelige kendsgerninger samt reelle problemstillinger og ind i en verden af dogmatisk selvbevidsthed.

Lad os lige slå én ting fast. Der eksisterer kun to køn. En mand og en kvinde. XX-kromosomerne kendetegner det kvindelige køn. XY kendetegner det mandlige køn. Desuden er der et hav af fysiologiske og biologiske forskelle på mænd og kvinder, som en kønsskifteoperation eller en indsprøjtning af hormoner ikke kan ændre på. Dette er en faktuel sandhed. At man så føler sig som noget andet end det køn, man er født med, er en helt anden diskussion.

Betyder det så, at vi ikke skal respektere transkønnede og andre kønsidentiteter? Nej, naturligvis ikke. Danmark er i forlængelse heraf også et af de mest tolerante lande i verden, når det gælder LGBT-rettigheder. Men lige så snart vi begynder at give efter for kønsminoriteternes diktatoriske opråb, bevæger vi os ned ad en vej, hvor vi under et banner af politisk korrekthed og menneskelig diversitet tilsidesætter videnskabelige kendsgerninger.

OL-komitéen er netop i gang med at diskutere, hvorvidt transkønnede mænd skal have lov til at stille op i kvindernes discipliner. Her ser man åbenbart bort fra, at der fra naturens side eksisterer en klar fysiologisk forskel på mænd og kvinder. Gad vide, om de vil opfatte det som en sejr for mangfoldigheden, når transkønnede mænd har overtaget alle rekorderne i kvindernes discipliner?

Kan man virkelig ikke se, at et sådant tiltag vil underminere basale biologiske og videnskabelige realiteter? Og kan vi ikke se det forkerte i, at vi i det offentlige rum skal omstille os til et puritansk samfund, hvor vi skal indoktrineres til at tro, at mænd og kvinder ikke afspejler menneskets basale biologi?

Måske er det på tide, at trafiklyset lyser rødt for denne udvikling.

Samuel David Stender er studerende ved amerikanske studier, Københavns Universitet.