Krifa-formand: Seniorpension er værdig tilbagetrækning – drop differentieret pensionsalder

Mennesker er forskellige, og derfor er det også helt galimatias, når regeringen fortsat vil arbejde for tidlig tilbagetrækning til udvalgte grupper på arbejdsmarkedet, skriver Søren Fibiger Olesen, formand i Krifa

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

I disse dage er det næsten ikke til at komme uden om den nye seniorpension i det danske mediebillede. Aftalepartierne og regeringen er endelig blevet enige, og det er nu på plads, at nedslidte danske lønmodtagere kan søge om seniorpension fra den 1. januar 2020.

Det er på mange måder glædeligt og lige præcis, hvad der er brug for. Der er dog risiko for, at ordningen får en lidt uskøn begyndelse, fordi det i de første 9-12 måneder er én instans, der skal stå for tildelingen, indtil en anden instans bliver klar. Men som Morten Østergaard (R) og Troels Lund Poulsen (V) siger til DR, er det de muliges kunst – og jeg mener i den grad, at det er langt bedre at få ordningen i gang end at lade de nedslidte danskere vente i helt op til et år. Behovet er der allerede nu.

Der er i min optik mange gode takter i ordningen. Det er både velfunderet og velovervejet, at det er personer, der har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år, har seks år eller mindre til folkepensionen og har et helbred, der kun tillader op til 15 timers arbejde om ugen, som kan få seniorpension. Og tildelingen sker på baggrund af en lægelig vurdering, sådan som vi i Krifa i flere år har forslået. Jeg er slet ikke i tvivl om, at seniorpensionen kommer til at hjælpe mange danske lønmodtagere, der har taget deres tørn på arbejdsmarkedet.

Forligspartierne tager også højde for gradvis tilbagetrækning. De kalder det fastholdelsesfleksjob, som lyder til at være en god ting. Men jeg er bekymret for, hvordan det vil foregå i praksis – og om det rent faktisk tilgodeser dem, det skal tilgodese.

Det er for mange en stor omvæltning at forlade job, kolleger og arbejdsmarkedet i det hele taget. Der er ovenikøbet en stor andel af danskerne, der i høj grad identificerer sig med deres arbejde ifølge God Arbejdslyst Indeks 2019, så det er ikke bare en jobbetegnelse, man forlader. Det kan være en stor del af ens identitet, man føler, man vinker farvel til.

Der vil være nogle, for hvem det er bedst at trappe gradvist ned og ikke stoppe fra den ene dag til den anden – og det skal ordningen give plads til. Det kunne være i en form for supplerende seniorpension til dem, der for eksempel ikke kan få bevilget fleksjob, men kan arbejde 10 timer i ugen.

For mennesker er forskellige, og det er vigtigt at se den enkelte i sådanne tilfælde.

Det er derfor også helt galimatias, når regeringen fortsat vil arbejde for tidlig tilbagetrækning til udvalgte grupper på arbejdsmarkedet. Man kan ikke putte mennesker i kasser – heller ikke i branchekasser. Den ene SOSU-assistent kan sagtens have mange gode år på arbejdsmarkedet endnu, mens den anden har brug for at takke af.

Det er ikke kun godt for virksomheder og samfund med gode kræfter på arbejdsmarkedet, det er også godt for den enkelte. Det er nemlig særligt seniorer, der oplever høj arbejdslyst ifølge God Arbejdslyst Indeks 2017 – og arbejdslysten smitter af på resten af ens liv.

Så drop debatten om differentieret pensionsalder og giv derimod seniorpensionsordningen et ekstra skud penge, så det er en reel mulighed for samtlige nedslidte lønmodtagere at forlade arbejdsmarkedet med værdighed. Jeg er slet ikke i tvivl om, at dét er løsningen.

Søren Fibiger Olesen er formand i Krifa.