Isabella Arendt: De røde er desværre stadig af den overbevisning, at familien tilhører staten

Statens institutioner er den eneste løsning for børnene, hvis de røde bestemmer. I Kristendemokraterne kæmper vi stædigt for forældrenes og familiernes suverænitet, skriver fungerende formand Isabella Arendt

Isabella Arendt: De røde er desværre stadig af den overbevisning, at familien tilhører staten
Foto: Iben Gad.

Mette Frederiksen kan blive statsminister og tre røde partier bakker op. Med en aftale på 18 sider har de gjort klart, hvad de fokuserer på - og hvad de ikke har brugt tid på! Én af hovedoverskrifterne er “Danmark skal være verdens bedste land at være barn i”. Det er ambitiøst, men klinger bare hult.

Jeg er som fungerende formand for Danmarks Familieparti selvfølgelig glad for, at minimumsnormeringer er med. Det er et vigtigt første skridt. Ros skal også lyde for, at de nationale test måske kan fjernes. Desværre går den nye regerings planer lidt i stå efter de første par skridt.

Det er altså ikke en familiepolitik, fordi man mener noget om institutioner og folkeskoler. De røde er desværre stadig af den overbevisning, at familien tilhører staten, og at statens institutioner altid er det bedste for børn. Men hvad blev der af forældrene, foreningerne og de frie skoler? Forældre får stadig ikke mulighed for at holde en længere barsel eller passe sine børn selv. Statens institutioner er den eneste løsning for børnene, hvis de røde bestemmer. I Kristendemokraterne kæmper vi stædigt for forældrenes og familiernes suverænitet - altså at alle forældre selv har ret til at bestemme, hvilken pasning og hvilken hverdag, der er bedst for deres børn. Den ret er ikke respekteret hos de mange stats-orienterede partier.

Jeg er begejstret for forslag om en styrket folkeskole – den er netop hele folkets skole. Desværre er friskolerne, efterskolerne og højskolerne ikke nævnt med en stavelse i alle 18 sider. Jeg er bekymret for, om det mangfoldige, frie og tolerante skolevæsen bliver svækket? Vi har brug for et skolesystem, hvor man netop kan vælge sine egne værdier og har mulighed for at tage nogle pauser på for eksempel højskoler og efterskoler. Desværre er pauserne ikke i fokus.

Danskerne lider i høj grad af stress, og det bliver de måske ved med. Der er fokus på at få mange offentligt ansatte op på fuldtid, men ingen ambitioner om også at give dem ret til deltid. Det kan risikere, at mange knækker på at skulle arbejde langt mere i et system præget af stress, sygedage, bureaukrati og manglende nærvær. Jeg kan godt være bange for, hvor mange flere familier, som må bukke under før vi forstår, at vi har brug for flere i beskæftigelse og ikke bare flere timer til dem, som allerede er ansat.

Jeg glæder mig over, at børnene kommer ud af Sjælsmark. Det er en tragedie at vi har ødelagt så mange børn ved at gå mere op i paradigmer end børns trivsel. Tak for, at børnene kommer ud. I Kristendemokraterne havde vi gerne set at man også havde lempet reglerne for familiesammenføring, så mange flere flygtninge kan få deres børn hertil. Desværre er det stadig sådan, at der går år før en flygtningemor i Danmark får sine børn hertil fra Syrien. Vi har et ansvar for børnene på Sjælsmark, men også et ansvar for de mange børn, som mangler deres forældre og som vi holder i Syrien og andre lande, hvor børns vilkår konsekvent negligeres.

Til sidst skal lyde en stor ros for, at de grønne ambitioner fra valgkampen faktisk holdt vand. Kristendemokraterne kan støtte hele regeringens og støttepartiernes ambitioner for klimaet og er glad for, at landbruget og andre parter tages med i forhandlingerne, når de bindende klimamål skal realiseres. Det har vi brug for! Jeg kunne gøre som de andre borgerlige eller liberale partier og sige, at finansieringen mangler og at skattestigninger ikke er min kop te, men det vil jeg lade Lars Løkke Rasmussen (V) og Søren Pape (K) sige i denne omgang.

Isabella Arendt er fungerende formand for Kristendemokraterne.