Kristian Thulesen Dahl: Statsministerens fokus på flere tvangsanbringelser er forkert

En tvangsfjernelse handler ikke kun om moderen og faderen. Det handler om bedsteforældre. Mostre, onkler. Netværk. Det handler om, hvad der er bedst for det enkelte barn i den specifikke situation. Vi skal være bedre til at skaffe ressourcerne til, at anbringelserne behandles på bedste vis, skriver Kristian Thulesen Dahl

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

MANGE HAVDE SIKKERT glædet sig til at sidde foran skærmen den 1. januar og se Mette Frederiksens (S) første nytårstale som statsminister. Jeg havde også set frem til talen – men jeg må ærligt sige, at jeg blev skuffet.

Talen var meget ukonkret. Jeg havde omvendt håbet, at vi ville være blevet lidt klogere på, hvornår og hvordan Socialdemokratiet har tænkt sig at indfri deres store valgløfte om tidligere pension for nedslidte, men det svar må vi åbenbart vente på en rum tid endnu. Nu har vi jo også i forvejen ventet et år. Udlændingeområdet var også stort set ikke-eksisterende. Det område fyldte åbenbart mest hos Socialdemokratiet i valgkampen.

På ét punkt var statsministeren dog meget konkret. Hun vil have flere tvangsanbringelser og bortadoptioner af børn. Den udmelding overraskede mig meget.

Jeg synes ikke, det skal være et mål i sig selv at tvangsfjerne flere børn fra deres forældre. I stedet bør målet være at opjustere indsatsen for sårbare familier, så man netop undgår en tvangsfjernelse.

Samtidig ved vi, at der er store udfordringer, der skal løses i selve tvangsanbringelsesprocessen. Tænketanken Justitia undersøgte i 2017 sagerne omkring tvangsfjernelse og konkluderede, at der var fejl i sagsbehandlingen i samtlige 77 anbringelser af børn, der fandt sted i Københavns Kommune i 2017.

Det tal tyder på, at vi skal sikre langt bedre sagsbehandling på området, så kommunerne kan foretage de rigtige valg – uden at der begås så mange fejl.

ANBRINGELSESOMRÅDET ER IKKE et område, hvor problemerne kan løses i et snuptag ved ”blot” at sikre flere anbringelser. Det er useriøst at forsøge at forsimple tingene på den måde.

I stedet er det vigtigt, at man styrker området, så de rigtige beslutninger bliver truffet ud fra den enkelte familiesituation.

En tvangsfjernelse handler jo ikke kun om moderen og faderen. Det handler om bedsteforældre. Mostre, onkler. Netværk. Det handler om, hvad der er bedst for det enkelte barn i den specifikke situation. Det er dét, vi som samfund skal være bedre til: at skaffe ressourcerne til, at anbringelserne behandles på bedste vis.

Mette Frederiksen vil meget gerne kendes som ”børnenes statsminister”. Hun siger, at hun altid vil stå på børnenes side. Hvis hun virkelig mener det, synes jeg, at hun bør grave et spadestik dybere end bare at tale i overskrifter. Det handler jo om familieliv. Folks hverdag og familie. Hele fundamentet for et godt velfærdssamfund.

Kristian Thulesen Dahl er formand for Dansk Folkeparti.