Prøv avisen
Debat

Kritik: Kulturmødet Mors er blevet kulturelitens legeplads

Kulturmødet Mors er blevet professionaliseret, og ethvert lokalt indslag glimrer ved sit fravær, skriver professor emeritus og kritiserer, at programmet i stedet består af den københavnske kulturelite såsom Clement Kjersgaard, som ses på billedet på Kulturmødet Mors sidste år. – Foto: Per Bille/Kulturmødet Mors

Viggo Mortensen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Kulturmødet Mors er blevet de professionelle kulturaktørers legeplads, mener professor emeritus i teologi Viggo Mortensen

VI HAR som bekendt fået ny regering og dermed ny kirke- og kulturminister, nemlig Joy Mogensen (S). Men det er meget sjældent, at begge hendes titler nævnes. At tænke kirke og kultur sammen synes ikke at ligge inden for horisonten for den nye kirke- og kulturminister. For forgængeren Mette Bock (LA) så det ud til at falde mere naturligt.

Jeg kom til at tænke på det, da jeg kiggede på programmet for Kulturmødet Mors. Mors – det er sådan et sted, som jeg godt kunne finde på at opsøge, men jeg må indrømme, at en gennemgang af kulturmødets program ikke gav mig yderligere lyst.

Der er sket en professionalisering af Kulturmødet Mors, hvor ethvert lokalt indslag glimrer ved sit fravær. Jo, jo, borgmester og regionsrådsformand får selvfølgelig taletid for de støttekroner, de har lagt i arrangementet. Men ellers: Det, der for mig kendetegner Mors – den rige folkelige og kirkelige kultur – synes stort set fraværende.

Folkemødet på Bornholm er blevet de professionelle politikeres og politiske meningsdanneres snakkemøde. På tilsvarende vis er Kulturmødet Mors blevet de professionelle kulturaktørers legeplads.

Udkant? Det vil vi ikke høre tale om. Vi importerer da bare den københavnske kulturelite og kulturentreprenører: Clement Kjersgaard, Christian Have, Rushy Rashid og så videre.

Her skal kulturministeren – selvfølgelig uden et ord om, at hun også er kirkeminister – åbne ballet under den besnærende titel ”Når ordene svigter, så taler kulturen”.

Når jeg ser på sådan et program, har jeg et historisk blik med. Engang var der stort set ikke anden kultur end den, som kirken stod for eller sponsorerede. Misforstå mig ikke. Det var ikke kun én kristelig kultur. Kulturen kunne også være imod og kritisk over for kirken.

Men nu er kirke, kristendom og religion totalt fraværende. Nå jo. Herning Kirkes Drengekor er der og forfatteren Kaspar Colling Nielsen holder en litteraturprædiken. Hvad mon det er for en størrelse? En oplæsning af hans eskatologiske dommedagsscenarier?

”Culture matters” er temaet. Ja, for søren, men hvorfor på engelsk? Hvorfor må det ikke hedde ”Kultur er vigtig”? Men så får man at vide, at det slet ikke er et tema, men et ”mindset”. Hvad mon det er for noget? Tankesæt, bevidsthed? De ønsker altså at ændre min måde at tænke, se og forstå verden på.

Så fandt jeg endelig det, jeg er på udkig efter: det religiøse aspekt. Ændring af ”mindset” – det var det, de gamle kaldte ”omvendelse”. Kultur og kirke samvirker ikke, men kirken er forsvundet, og kulturen har overtaget kirkens rolle. Nåden bliver uddelt i takt med kulturoplevelserne.

Kultur er blevet synonym for alt det gode i en tid, som ellers ikke har visioner eller idéer, der kan vejlede den politiske praksis. Jo, kultur er rigtig godt for os borgere, ligesom motion og rigtig ernæring er det. Vi skal have oplevelser, der kan opbygge fællesskaber. Det må være det, folk søger i den omsiggribende festivalkultur. Hvor kulturen tidligere kunne dække over en stræben efter noget højere, en dannelse, så er den nu blevet underholdning og industri.

Engang var der tale om en levende vekselvirkning mellem kultur og kirke. Mors har mange eksempler på det. Kulturmødets deltagere kunne få megen glæde af og indsigt i, hvad der er vækstlaget for en bæredygtig kultur, ved at dykke ned i Mors’ åndelige historie, som har sat sig mange materielle spor.

Kultur er vigtig, og den opfordrer til, at vi overvejer, hvad vi tror og tænker, og eventuelt ændrer mening. Nu er det kulturen, der kalder til omvendelse. Men til hvad?

Viggo Mortensen er professor emeritus i teologi.