Prøv avisen
Debat

Kulturpolitik er væsentlig i det digitale samfund – ellers knækker det

Folke­biblioteket er det demokratiske sikkerhedsnet i Danmark. Derfor skød Henrik Sass Larsen (S) helt ved siden af, da han kaldte biblioteket elitært. Det mener Katrine Juel Vang, som er digital formidler. Her ses Varde Bibliotek. – Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix

Katrine Juel Vang

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Folkebiblioteket er blevet det demokratiske sikkerhedsnet i det digitale Danmark.

Det kniber for mange borgere i det hastigt udviklende informationshav at bevare overblikket over såvel de digitale som de politiske systemers krav. Og i den forbindelse står de beredvillige, men travle biblioteksansatte som det tætteste, man kan komme på et venligt ansigt, særligt i de mange små byer med langt til borgerservicecentrene.

Henrik Sass Larsen (S) skød derfor helt ved siden af, da han i sin iver for at tækkes Dansk Folkepartis ”folkelige” retorik smed folkebibliotekerne under bussen som elitære. Det er ikke særligt betryggende, da Sass Larsen af mange spås at få en post som finansminister i en eventuelt kommende socialdemokratisk regering.

Min tid som forsker ved Syddansk Universitet, hvor jeg på en håndfuld lokalbiblioteker observerede borgernes brug af folkebiblioteket – og deres møder med bibliotekarerne – fortæller en helt anden historie, end den om det ”elitære” folkebibliotek.

Historien om Jens på 52 år, som ikke har råd til at betale sine indbetalingskort i banken, og som ikke har en bank, der vil hjælpe ham med at bruge netbank. Jens har heller ingen børn og et dårligt netværk og kommer på det lokale bibliotek, hvor han benytter sig af bibliotekets IT-tilbud de timer om ugen, det er tilgængeligt. Her er han helt afhængig af personalets gode vilje og deres tid. Velviljen har de ofte i metermål, tiden har sværere kår efter mange års systematiske nedskæringer.

Historien om Inge på 78, der har en tablet, som hun flittigt bruger til at låne alskens e-bøger på, men som er helt afhængig af, at det lokale bibliotek hjælper hende med den digitale selvbetjening – fra lægeskift til bekæmpelse af rotter. Inge har et rimeligt netværk, og hun har både børn og børnebørn, der kan hjælpe hende med ”det digitale” – det er også dem, der har givet hende en iPad. Men alle er så travle, og Inge vil ikke være til besvær, og hvis der er ét sted, folk i dag sjældent føler sig til besvær, så er det på biblioteket.

Kommunesammenlægningerne og digitaliseringen af borgerkontakten har skabt en større afstand mellem borgerne og det offentlige. Det har gjort bibliotekerne til mange borgeres sikre favn, hvor de kan få hjælp, når hverken netværk, selvtillid eller egne evner rækker.

Jeg mener, at bibliotekerne i denne valgkamp skal forsvares med næb og klør af alle politikere, der vil folkets bedste. Bibliotekerne sikrer i dag ikke kun borgernes adgang til information og viden, men også til samfundet. Uden betjente biblioteker mister mange borgere den dørstopper, der endnu holder døren til det digitale og myndighederne åben for dem. Min opfordring må derfor lyde til alle, røde som blå, at prioriteringen af kulturpolitik i dag også handler om noget så basalt som den trygge borgerkontakt og sikringen af, at alle, både digitalt, politisk og kulturelt, får praktiske muligheder for at deltage i vores samfund.

Katrine Juel Vang er digital formidler, Region Syddanmark.