Prøv avisen

Det er for lidt, at kun hvert tiende barn smører sin egen madpakke

Kun hvert tiende barn smører sin egen madpakke. Foto: Jens Nørgaard Larsen/AP/Ritzau Scanpix

Sanne Vinther og Karen Wistoft

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Børnene skal involveres i madpakkeproduktionen, for hvis de selv har været med til at bestemme, spiser de mere af den

En helt ny undersøgelse viser, at kun 12 procent af danske skolebørn smører deres egen madpakke. Samtidig er kun halvdelen af skoleeleverne mætte efter frokost. Det er et kæmpe problem, for madpakken er den vigtigste kilde til leg og læring på en lang skoledag. Forældre skal stramme sig gevaldigt an.

Kære forældre. Børn skal involveres i madpakken. Så kort kan det egentlig siges. Børn spiser nemlig mere af madpakken, hvis de selv har været med til at bestemme, hvad der skal i den, og har været med til at lave den.

I mandags vendte titusindvis af danske børn tilbage til skolebænken. Og netop skolestarten er et oplagt tidspunkt at begynde nye vaner. Vi vil stærkt opfordre til, at det skal være slut med forældre, der står alene og smører leverpostejmadder til børnenes madpakker. Børnene skal involveres.

Helt nye tal fra en undersøgelse, som Arla Fonden står bag, viser, at kun 12 procent af skoleelever smører deres egen madpakke. Det er ikke godt nok. Samtidig viser undersøgelsen, at halvdelen af alle forældre hver uge oplever, at børnene ikke har spist hele madpakken.

Sammenlagt har vi mere end 10 års erfaring med børn og deres madvaner. Derfor kan vi uden at blinke sige, at alle børn helt ned i børnehavealderen kan smøre en madpakke.

Børnene skal ikke nødvendigvis stå med hele ansvaret selv, men de kan for eksempel være med til at købe ind, skære grøntsager, pille æg, smøre madder og pakke ind. Og de kan ikke mindst være med til at bestemme, hvad de gerne vil have med. Og det er vigtigt. For ved at involvere børnene øges chancen for, at de rent faktisk spiser maden, markant.

Her i efteråret begynder et undervisningsforløb i 400 6. klasser over hele landet – Madmovers hedder det. Godt 10.000 børn er en del af programmet. Med Madmovers skal eleverne sætte fokus på rammerne for skolemaden og lære, at det har stor betydning, hvordan man spiser, om der er tid nok, ro omkring spisningen og meget mere.

Men det er ikke nok at lære børnene om det gode skolemåltid. Også forældrene skal stramme sig an og involvere børnene i madpakken.

Her er fire gode råd til, hvordan du kan inddrage dit barn i madpakken.

1) Lad dit barn bestemme.

Som forælder skal du turde slippe tøjlerne og lade dit barn tage ejerskab over madpakken. Accepter, at madpakken måske bliver lidt anderledes, end hvis du selv havde smurt den, og lad dit barn bestemme, om der skal agurkestave, brød og små kyllingestykker med.

2) Brug madpakken som en hyggestund i familien.

Ansvaret for madpakken skal være forbundet med lyst og hygge og ikke sur pligt. Brug det som anledning til at gøre noget sammen. Det kan indebære at tage i supermarkedet, bage eller finde ny inspiration sammen i opskriftsbøger.

3) Tag de sure pligter.

Øg barnets lyst til at smøre madpakker ved at tage de mere kedelige tjanser, som at skrælle gulerødder og tage opvasken.

4) Gør barnet nysgerrigt på mad.

Tal med dit barn om råvarer og ingredienser, mens I laver madpakken. Stil spørgsmål, der kan inspirere og udvide forståelsen for mad og smagspræferencer. Hvad synes du om konsistensen? Smager det salt, sødt, surt eller bittert? Spørg ind til dit barns mad: Blev madpakken spist? Hvorhenne? Var det hyggeligt?

Den største forhindring for at inddrage børn mere i madpakken er, at vi voksne nogle gange kan have svært ved at finde tid og overskud. Men som forældre er vi nødt til ikke altid at vælge den nemmeste løsning.

En madpakke er ikke bare et måltid og en kilde til energi. Madpakken kan være med til at ruste vores børn til et sundt og godt liv, hvor de får viden om og interesse for god mad og råvarer.

Lad os derfor hanke op i os selv og gå ind i det nye skoleår med større ambitioner på madpakkerne og vores børns vegne. Det er godt med 10.000 elever, der skal lære om skolemad i skolen, men forældrene skal med om bord, hvis vi skal have flere end 12 procent til at smøre deres egen madpakke.

Sanne Vinther er direktør i Arla Fonden, og Karen Wistoft er professor i sundhedspædagogik.