Prøv avisen

Kurt Strands kritik er overfladisk: Der er et væld af eksempler på journalisters ensidige dækning

Er der ikke flere vinkler, man kan dække, end de åbenlyse EU-venlige? Det er blot mit spørgsmål. Og den slags ensidig dækning er der et væld af eksempler på i min bog, skriver Anders Vistisen, der er gruppeformand i EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Foto: Carsten Lundager/Ritzau Scanpix

Anders Vistisen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg er glad for, at Kurt Strand finder både kritik og konklusion i min bog ”Det store EU-bedrag” relevant. At han savner dokumentation, klinger omvendt hult, skriver Anders Vistisen, der er gruppeformand i EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti

Når den møder kritik, er det karakteristisk for journaliststanden, at den ruller sig sammen som et pindsvin. At Kurt Strand står som en af fagets fineste repræsentanter, hverken kan eller vil jeg bestride. Men i sin mediekommentar fra i mandags viser også han sine pigge i et fornærmet forsvar.

Jeg er glad for, at Kurt Strand finder både kritik og konklusion i min bog ”Det store EU-bedrag” relevant. At han savner dokumentation, klinger omvendt hult.

Der er over 300 dokumenterede eksempler på forskellige temaer, som en ensidig EU-dækning, en fordrejet Brexit-dækning, overdrevne spådomme og taldoping, tænketanke og såkaldte eksperter, der bliver tildelt prædikatet uvildige iagttagere, når de i virkeligheden er regulære partskilder. De mange eksempler er hele grundlaget for debatbogen.

Kurt Strand nægter desuden at anerkende præmissen for bogens debatindlæg om TV 2’s korrespondent Svenning Dalgaard, der i høj grad udstiller sin EU- fascination på Twitter.

Alle har ret til at ytre sig, men kapitlet lægger således op til en etisk diskussion af journalisters ageren. Ifølge Kurt Strands analogi er der ikke noget galt i det, så længe man ikke kan se det i dækningen. Min holdning er, at det unægteligt svækker troværdigheden til den neutrale journalistik, når en korrespondent så utilsløret åbenbarer sin holdning på et socialt medie.

Og på TV 2 er der såmænd fortilfælde, hvor skillelinjen er trukket op. Henrik Qvortrup skrev for et par år siden i sin bog ”Q”, at han som politisk redaktør på TV 2 var blevet set (og hørt) synge duet med Venstres Søren Pind på et københavnsk karaokeværtshus.

Dette nære bekendtskab med en politiker kunne så tvivl om Qvortrups troværdighed, og da han undskyldte sig med, at en politisk kommentator vel havde ret til at gå ud at synge en fredag aften, blev han irettesat af ledelsen, der slog fast, at han var TV 2’s repræsentant døgnet rundt. Man kunne ikke bare melde sig ind og ud.

Men kan Svenning Dalgaard så det? Kan han på den ene side være fortaler for EU og på den anden side neutral iagttager. Kan han melde sig ind og ud? Det virker dobbeltmoralsk. TV 2 må da beslutte sig for, hvad man må og ikke må.

Kurt Strand afviser desuden bogens kritik af DR’s korrespondent Ole Ryborgs dækning af Brexit. Der er ikke dokumentation, skriver Strand blot. Han forholder sig end ikke til kritikken. Men et af de eksempler, som jeg bruger i bogen, stammer fra briternes afstemning om EU-medlemskab, hvortil Ole Ryborg i TV Avisen sagde:

”Storbritannien har nu valgt at melde sig ud af den institution og organisation, som resten af Europa bruger til en række ting. Til handel med det indre marked, til at holde styr på miljø, til bekæmpelse af international kriminalitet og kampen mod terror. Det er organisationen, man bruger til fælles udenrigspolitik, eksempelvis når der skal laves sanktioner mod Rusland på grund af Ukraine.”

Min pointe er, at det lyder som en blomstrende beskrivelse fra EU’s eget informationskontor. Hvorfor siger Ryborg ikke, at briterne forlader en institution, der har været ude af stand til at stoppe flygtningestrømme, der bestemmer for meget over nationalstaten, som fastholder Tyrkiet som kandidatland og som tillader massiv indvandring. Alt det, som briterne faktisk ville forlade EU på grund af.

Er der ikke flere vinkler, man kan dække, end de åbenlyse EU-venlige? Det er blot mit spørgsmål. Og den slags ensidig dækning er der et væld af eksempler på i bogen.

Men det forholder Kurt Strand sig ikke til, for journalister vil hellere blot rulle sig sammen som pindsvinet, indtil faren er drevet over.

Anders Vistisen er gruppeformand i EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti.